Abdinoor Adam Hassan har været medlem af Socialdemokratiet i mange år. Det er han dog ikke længere. Han har nemlig besluttet sig for at melde sig ud.
Politikeren, der er medlem af byrådet i Odense for Socialdemokratiet, er nu fortid i partiet, hvilket han selv har afsløret over for TV 2 Fyn.
Det er et mangeårigt medlem, som Socialdemokratiet har været nødt til at sige farvel til. Han har nemlig været medlem af partiet i intet mindre end 11 år.
Nu har han dog afsløret, at der er en helt særlig grund til, at han ikke længere mener, at han kan være en del af partiet. Ifølge Abdinoor Adam Hassan er det nemlig statsminister Mette Frederiksen, der har fået bægeret til at flyde over.
Mette Frederiksen er en af fortalerne for, at der bliver oprettet et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda. Det er især dette, der har haft indflydelse på, at han har truffet beslutningen om, at han ikke længere vil være en del af Socialdemokratiet.
"Mette Frederiksen siger selv i sin tale, at splittelse er det letteste at gøre som politiker, og man skal ikke gøre det," fortæller Abdinoor Adam Hassan til TV 2 Fyn.
"Men det er præcis det, hun selv gør med sin politik, desværre," fortsætter han.
Han fortæller også, at han mener, at partiet er begyndt at bevæge sig for meget mod højre. Ikke nok med det, så mener han også, at ledelsen i partiet ikke har været villige til at lytte til den kritik, der er blevet fremlagt.
Til sidst har det tvunget ham til at trække sig fra partiet. Peter Rahbæk Juel, der selv er medlem af Socialdemokratiet, og derudover er borgmester i Odense, siger dog til TV 2 Fyn, at han ikke kan genkende kritikken fra Abdinoor Adam Hassan.