Nye dokumenter har afsløret, at arbejdet med at afskaffe Store bededag startede lang tid inden offentligheden fik kendskab til det.
Ifølge Børsen viser dokumenterne, at der i regeringstoppen og Finansministeriet blev arbejdet på modeller for, hvordan det ville være muligt at fjerne en helligdag allerede i september 2022.
Det betyder, at arbejdet faktisk blev sat i gang allerede inden det seneste folketingsvalg, der blev afholdt 1. november. Ingen fik dog noget at vide om dette, hvilket også omfatter befolkningen.
Dette har medført, at statsminister Mette Frederiksen nu har fået kritik fra flere sider. Blandt andet har det ført til kritik fra Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Enhedslistens Pelle Dragsted.
Mette Frederiksen har ikke ønsket at indrømme, hvor idéen til at afskaffe Store bededag er kommet fra. Efter idéen blev fremlagt, gik det stærkt, hvorfor hverken fagbevægelsen eller folkekirken blev inddraget i det.
Særligt Morten Messerschmidt mener, at det er fordækt, at det er blevet holdt hemmeligt. Han siger, at regeringen ikke blot har løjet om at ville afskaffe en helligdag, men samtidig valgte at undlade at inddrage 'folket, fagbevægelsen eller folkekirken'.
"Mette Frederiksen vidste jo tydeligvis, hvad hun ville, før valgkampen. Hun kunne jo bare have sagt det åbent og lagt kortene på bordet over for befolkningen. Men det valgte hun at lade være med. Derfor er hun valgt på en løgn," siger han.
I den anden side af det politiske spektrum, er der også utilfredshed at spore. Pelle Dragsted, der er finansordfører for Enhedslisten, har nemlig også kritiseret det.
Han påpeger, at det faktum, at idéen er kommet fra Socialdemokratiet, har gjort 'bedraget endnu større'. Det skyldes naturligvis, at partiet tidligere har kaldt sig for et arbejderparti.
"Man har en skuffeplan om at stjæle en fridag fra vælgerne og samtidig gribe ind over for den danske model. Men man fortæller ikke vælgerne om det. Det er ufint, forkert og udemokratisk," siger han.
Flere partier ønsker at genindføre Store bededag, og Morten Messerschmidt mener, at det bør ske allerede i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret.
Han udtaler også, at det skal gøres på en sådan måde, at det ikke vil være muligt at fjerne den i fremtiden.
