Nyheder24.dk
Forside Politik Statsminister Mette Frederiksen indkalder til pressemøde

Statsminister Mette Frederiksen indkalder til pressemøde

mette frederiksen
Shutterstock

Til mødet vil også Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen være til stede

Lige nu læser andre

Det bliver med statsministeren i spidsen, når regeringen fredag klokken 11.30 præsenterer sin længe ventede udvisningsreform ved et pressemøde i Statsministeriet. Det fortæller Ekstra Bladet.

Mette Frederiksen får selskab af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.

Planen er allerede kontroversiel og har vakt debat, fordi flere af forslagene kan komme i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Alligevel fastholder regeringen ønsket om at skærpe indsatsen mod udlændinge, der dømmes for alvorlig kriminalitet.

Statsministeren lagde selv linjen i sin nytårstale:

Læs også

“Hvis man for eksempel dømmes for voldtægt, grov vold eller anden alvorlig kriminalitet, så er det slut med at være i Danmark”.

Regeringen lægger pres på menneskerettighederne

Forslaget går blandt andet ud på, at udlændinge, der idømmes mindst et års fængsel, skal udvises – uanset hvor stærk en tilknytning de har til Danmark.

Det rejser juridiske spørgsmål i forhold til artikel 3 og 8 i menneskerettighedskonventionen, som beskytter mod hjemsendelse til tortur og sikrer retten til privatliv og familieliv.

Rasmus Stoklund understregede torsdag i Folketinget, at regeringen er bevidst om risikoen, men samtidig villig til at gå hele vejen.

Danmark vil stadig følge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det skulle komme dertil.

Læs også

Støtte fra Europa skal bane vejen

Kort før jul lykkedes det Danmark at samle opbakning fra 27 af Europarådets 46 medlemslande til at arbejde for en ny forståelse af konventionen.

Særligt ønskes en opblødning af artikel 3 og 8, som mange lande mener forhindrer hjemsendelse af kriminelle udlændinge.

Fredagens pressemøde bliver regeringens første officielle præsentation af reformen, som kan sende Danmark på kollisionskurs med Strasbourg.

Ads by MGDK