Tidligere minister hudløs ærlig: “Simpelthen så trist, at du slet ikke fatter det”

Det ser glamourøst ud udefra.

Ministerbil, chauffør, stab af rådgivere og direkte adgang til magtens centrum. Men når ministerlivet slutter, rammer virkeligheden med fuld kraft.

Onsdag vågnede 15 tidligere ministre op til en hverdag uden ministerkontor, embedsværk og den særlige status, der følger med posten, heriblandt mangeårige minister Mattias Tesfaye.

Og ifølge flere tidligere ministre er overgangen langt hårdere, end de fleste forestiller sig. Det fortæller DR i et større interview.

Fra toppen til bunden

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk husker stadig følelsen, da ministertiden pludselig var forbi.

Den første arbejdsdag som almindeligt folketingsmedlem blev et brutalt møde med en ny virkelighed. På det nye kontor ventede et tomt skrivebord, en kontorstol og et navneskilt med forkert stavet efternavn.

“”Det var simpelthen så trist, at du slet ikke fatter det,”” fortæller Uffe Elbæk.

Oplevelsen blev et symbol på, hvor hurtigt magt og opmærksomhed kan forsvinde. Dagen før ringede telefonen konstant. Dagen efter var der stille.

Et privilegium man aldrig får igen

Karen Ellemann, der nåede at bestride fem ministerposter gennem sin politiske karriere, genkender følelsen.

Selv efter flere ministerrokader blev afskeden aldrig lettere. Ministerlivet er ifølge den tidligere Venstre-profil noget helt særligt, fordi en stor organisation arbejder for at få hverdagen til at fungere.

Særligt chaufførerne har efterladt varige minder. Karen Ellemann husker blandt andet en fødselsdag, hvor chaufføren havde pyntet ministerbilen med guirlander og sørget for hjemmebagte fødselsdagsboller.

Savner spændingen – ikke presset

Selvom ministerlivet beskrives som et enormt privilegium, følger der også en høj pris med.

Karen Ellemann peger på et konstant arbejdspres og dårlig samvittighed, mens Uffe Elbæk husker de mange krav og forventninger.

Alligevel er der noget særligt ved ministerposten, som aldrig helt slipper taget. For når de store forhandlinger ruller, og beslutningerne kan flytte et helt land, er det svært at finde samme puls andre steder.