Nyheder24.dk
Forside Politik Trumps vilde spisevaner afsløret: “Det er som en 12-årigs drøm”

Trumps vilde spisevaner afsløret: “Det er som en 12-årigs drøm”

Donald Trump
Lucas Parker / Shutterstock

Donald Trump har en klar favorit, når sulten melder sig

Når Donald Trump rejser rundt som USA’s præsident, er der tilsyneladende én bestemt type mad, der meget gerne må være inden for rækkevidde.

Den amerikanske præsident har gennem årene gjort sig bemærket med sin forkærlighed for fastfood, og nu fortæller sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. nye detaljer om, hvordan det ser ud, når Trump er på farten.

Det gjorde han onsdag under en optræden i podcasten ‘Net Positive’.

Her kom samtalen ind på præsidentens kost, og Kennedy afslørede, at synet om bord på Trumps fly kan være noget særligt.

Kasser med McDonald’s

Ifølge Robert F. Kennedy Jr. bliver der nemlig ikke sparet på fastfood, når præsidenten rejser.

“Når man stiger om bord på hans fly, er det bare kasser og kasser med McDonald’s,” sagde Kennedy Irish Star.

Oplysningen vakte grin i studiet, hvor en af de øvrige deltagere beskrev scenariet:

“Det er som en 12-årigs drøm.”

Men Trumps forkærlighed for de velkendte burgere på rejser handler ifølge Kennedy ikke kun om smag.

Der ligger angiveligt også en helt særlig bekymring bag valget.

Derfor vælger Trump fastfood

Kennedy forklarede, at Trump frygter at blive ramt af madforgiftning, når han rejser.

Derfor foretrækker præsidenten ifølge sundhedsministeren store landsdækkende kæder, som han har tillid til.

Når Trump opholder sig i Det Hvide Hus eller på Mar-a-Lago, skulle menuen til gengæld se helt anderledes ud.

Her spiser han ifølge Kennedy generelt mad baseret på friske råvarer, hvor en stor del også er lokalt produceret.

Præsidentens forhold til McDonald’s er dog langt fra nogen ny historie.

Forfatteren Michael Wolff har tidligere forklaret, at Trump blandt andet ser kædens standardiserede og indpakkede mad som et mere sikkert valg.

Også Trumps tidligere rådgiver og svigersøn Jared Kushner har beskrevet hans appetit på fastfood.

Ifølge Kushners erindringer fra 2022 kunne et måltid blandt andet bestå af to Big Macs, to Filet-O-Fish, pommes frites og en vaniljemilkshake.

Ads by MGDK