Nyheder24.dk
Forside Politik Vanopslagh kryber til korset: Undskylder efter afsløring

Vanopslagh kryber til korset: Undskylder efter afsløring

Vanopslagh kryber til korset: Undskylder efter afsløring
Foto: Liberal Alliance/Presse

Liberal Alliance-formanden Alex Vanopslagh har undskyldt, efter at være blevet afsløret i at have delt fejlagtige tal.

Lige nu læser andre

Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh erkender nu, at han brugte forkerte tal, da han udtalte sig om pesticidrester i danske drikkevandsboringer. Det sker i kølvandet på, at TV 2 har faktatjekket en udtalelse, han gav i et interview fredag formiddag.

I det pågældende interview sagde Vanopslagh, at debatten om kvaliteten af det danske drikkevand var blevet overdrevet. Hertil hævdede han, at kun omkring fem til seks procent af drikkevandsboringerne indeholder pesticidrester over grænseværdien.

Det tal viser sig imidlertid ikke at være korrekt. Ifølge den seneste undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er andelen væsentligt højere.

I rapporten fremgår det nemlig, at 13,9 procent af de analyserede prøver af grundvand – som anvendes til drikkevand – overskrider den politisk fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram pesticid pr. liter.

Efterfølgende har Vanopslagh erkendt fejlen, hvilket sker i en skriftlig kommentar til TV 2, hvor han beklager han den upræcise oplysning.

Læs også

“Jeg kom i farten til at bruge et forkert tal. Det undskylder jeg,” skriver han.

Tal fra GEUS viser samtidig, at andelen af boringer med for høje pesticidkoncentrationer har ligget på et lignende niveau de seneste år. Siden 2020 har andelen hvert år været mellem 12,2 og 14,6 procent.

Seniorforsker Andres Risbjerg Johnsen fra GEUS siger til TV 2, at Vanopslaghs udtalelse ligger markant under de faktiske tal. Han siger, at overskridelserne i aktive drikkevandsboringer for det meste ligger mellem 10,7 og 13,9 procent.

Også professor i mikrobiologi og drikkevand ved DTU, Hans-Jørgen Albrechtsen, afviser partilederens tal.

“Det er forkert. De tal, som ligger i rapporten, er de tal, der er,” lyder det fra ham.

Læs også

Til trods for, at Vanopslagh nu har erkendt fejlen, fastholder han dog sin kritik af den offentlige debat om drikkevandet. Ifølge ham blev der under valgkampen skabt unødige bekymringer om drikkevandskvaliteten.

TV 2 afviser imidlertid kritikken og understreger, at de står ved deres dækning af emnet. Ifølge TV 2 News’ chefredaktør Anne Mette Svane er det mediernes opgave at informere offentligheden om kvaliteten af dansk drikkevand, som hun betegner som et komplekst og følsomt emne.

Ads by MGDK