Nyheder24.dk
Forside Politik Vanopslagh opgiver magtkampen: “Nytter ikke noget”

Vanopslagh opgiver magtkampen: “Nytter ikke noget”

Vanopslagh opgiver magtkampen: “Nytter ikke noget”
Foto: Liberal Alliance/Presse

For ikke længe siden kæmpede Liberal Alliance hårdt om retten til at lede blå blok. Nu er tonen helt anderledes fra partiets leder.

Der var engang, hvor Venstre-formand Troels Lund Poulsen uden tøven kaldte sig selv’ det store dyr på savannen’.

Siden er ambitionerne skrumpet, og i månedsvis har Venstre og Liberal Alliance kæmpet om, hvem der skulle stå i spidsen for blå blok.

Valget endte dog med at afgøre det, da Venstre fik 10,1 procent, mens Liberal Alliance endte på 9,4 procent. Og det er åbenbart nok til, at Alex Vanopslagh nu lægger kampen på hylden.

Troels Lund er familieoverhovedet

I et interview med TV 2 slår Vanopslagh ifølge DR fast, at Troels Lund Poulsen er den naturlige leder i det, han kalder ‘den blå familie’.

“Jamen her efter valget har alle blå partier jo peget på Troels Lund som kongelig undersøger, så hvis Løkke også er med på den, så er det jo Troels Lund, der er kongelig undersøger – og ham, der skal stille sig i spidsen for at få den familie til at fungere,” siger han.

Det er en markant ændring i tonen fra Liberal Alliances leder, der tidligere har vist klare ambitioner om at skulle være frontmand for blå blok.

Blikket er rettet mod næste valg

Vanopslagh ser nu i stedet frem mod det, han frygter bliver en rød regering. Af den grund mener han også, at blå blok bør bruge tiden på at stå sammen.

“Nej, lige nu har jeg det sådan lidt, at jeg desværre tror vi ser ind i at få en rød regering, og så bliver det vigtigste jo, at vi arbejder sammen, bygger hinanden op og udvikler en fælles politisk platform, som gør, at vi kan vinde næste valg. Så nytter det jo ikke noget at gå op i internt hierarki og alt muligt pjat,” siger han.

Kampen om toppen af blå blok ser dermed ud til at være slut – i hvert fald for nu.

Ads by MGDK