En ny meningsmåling for Epinion får nu Venstres bagland til at reagere
Det er ikke kun Venstre, der har fået en alvorlig mavepuster i den seneste måling.
Også partiformand Troels Lund Poulsen står personligt med tal, der har bevæget sig markant i den forkerte retning. Det fortæller DR.
I en ny Epinion-måling svarer 24 procent, at opfattelsen af Venstre-formanden er positiv, mens 47 procent er negativt stemt.
Forskellen giver en samlet score på minus 23 procent.
Til sammenligning lå samme score på minus tre procent så sent som 14. august. Dermed er der på kort tid sket et fald på 20 procentpoint.
Tilbage i januar så situationen helt anderledes ud. Her lå scoren på plus 11 procent.
Lokalformand vil have ny formand
De dårlige tal kommer samtidig med, at utilfredsheden med Venstre-ledelsen er begyndt at vise sig åbent i dele af baglandet.
Claus Rom, lokalformand i Aabybro, mener, at ledelsen har vendt ryggen til landdistrikterne og landbruget.
Kritikken er så alvorlig, at lokalformanden ønsker Troels Lund Poulsen skiftet ud.
“Hvis Venstres var en privat virksomhed, så havde man skiftet direktøren ud,” siger Claus Rom.
Som en mulig ny formand peger lokalformanden blandt andet på Mads Duedahl, der er Venstres formand for Danske Regioner.
Ledelsen bakker op
Fra Venstres politiske ledelse lyder der imidlertid fortsat opbakning til Troels Lund Poulsen.
Politisk ordfører Sophie Løhde betegner målingen som træls, men fastholder, at partiet har den rigtige formand.
Dermed kommer de dårlige målinger og den åbne kritik fra dele af baglandet på et følsomt tidspunkt.
Venstre holder nemlig landsmøde i Herning den 14. og 15. november, hvor partiets formand formelt vælges.