Nyheder24.dk
Forside Rejser Drop dyre fejl: Sådan får du en billigere sommerferie

Drop dyre fejl: Sådan får du en billigere sommerferie

Drop dyre fejl: Sådan får du en billigere sommerferie
Shutterstock

Ferien kan blive både billigere og nemmere hvis du holder disse tips for øje

Du behøver ikke skrue ned for drømmene om sol, strand og oplevelser, bare fordi budgettet er stramt. Faktisk kan den samme ferie føles større, længere og bedre – hvis der bliver truffet de rigtige valg på forhånd.

Det lover Apollo Rejser i en pressemeddelelse.

Rejsebranchen peger nu på en række konkrete greb, der kan gøre sommerferien markant billigere. Det handler ikke om at spare ferien væk, men om at tænke smartere.

Timing kan gøre hele forskellen

En af de største prisfaktorer er tidspunktet. Når skolernes ferie topper, stiger priserne tilsvarende. Ved at rejse tidligere eller vente til midten af august falder efterspørgslen – og det samme gør priserne.

Samtidig kan destinationen spille en afgørende rolle. Lande som Grækenland, Bulgarien og Albanien giver ofte mere for pengene end klassiske, dyrere rejsemål, fordi både mad, transport og oplevelser er billigere.

“Det handler ikke om at rejse mindre, men om at rejse smartere. De rejsende, der er åbne for at justere både tidspunkt, rejseform og destination, kan ofte opnå bedre priser og mere ferie for pengene,” fortæller salgsdirekte Glenn Bisgaard.

Drop de oplagte valg – og spar penge

Der er også penge at hente ved at tænke anderledes.

Mindre kendte ferieområder kan være langt billigere end de mest populære turiststeder og samtidig give en mere autentisk oplevelse.

Samtidig peger branchen på, at charter- og pakkerejser ofte er billigere end selv at sammensætte rejsen.

Her er både fly og hotel købt på forhånd, hvilket kan give lavere priser og færre uforudsete udgifter.

En samlet pakkerejse kan også give ekstra ro i maven. Med én pris og faste rammer bliver det lettere at styre økonomien og undgå ubehagelige overraskelser undervejs.

Ads by MGDK