Drop Malaga og Rhodos: Denne by kaldes Europas skjulte perle

Af: Alberte B. C.

|

16/06/2025

Rejser
Genrefoto: Shutterstock
Flere rejsende dropper de populære feriedestinationer for denne skjulte solskat.

Lige nu læser andre også

Hvis du har brug for at stikke af fra ustadigt vejr og grå skyer, så er det nu, du skal rette blikket mod en mindre kendt perle i det sydøstlige Spanien.

Cartagena, en historisk havneby i regionen Murcia, er ifølge nye data den mest solrige storby i hele Europa.

Med imponerende 283 solskinstimer i gennemsnit hver måned og sommertemperaturer, der topper ved 29 grader, er Cartagena et oplagt rejsemål for solhungrende danskere.

Byen er ofte blevet kaldt både “undervurderet” og en “skjult perle” på sociale medier.

Måske fordi den ikke larmer lige så meget som Barcelona og Madrid, selvom den har mindst lige så meget charme at byde på.

Blandt byens højdepunkter er det romerske teater fra før vores tidsregning, som stadig står imponerende flot med plads til 6.000 tilskuere.

Entréen koster blot 5 pund, og stedet bliver af gæster kaldt både “betagende” og “alle pengene værd”, skriver mediet Metro.

Historien er aldrig langt væk i Cartagena.

Du kan besøge forsvarsværket Punic Wall fra det 3. århundrede f.Kr. eller tage turen op til borgen Castillo de la Concepción, hvor udsigten over byen slår benene væk under de fleste.

Vil du hellere dase, ligger Playa Cala Cortina få kilometer fra centrum – en lille bugt med klipper og klart vand, perfekt til en dukkert.

Den bedste rejsetid er forår eller efterår, hvor vejret stadig er skønt, men mængden af turister langt mere overskuelig.

Anbefalet til dig