Nu er vinterferieperioden for alvor skudt i gang, og for mange betyder det at kufferten skal pakkes og passet skal hives frem fra gemmerne.
Men når flybilletter og rejseforsikring skal prioriteres, så kan de mindre ting - og små genistreger - nemt glemmes.
Derfor kommer rejseguiderne fra rejsebureauet Cleartrip Collections med tre smarte smuthuller, der kan gøre din rejseoplevelse meget mere overskuelig.
Brug hotelværelsets TV til at lade din telefon op
Glemte du at pakke en adapter til telefonens oplader? Bare rolig. Alle hotelværelsers fjernsyn har USB-porte enten i siden eller bagved. Så bare smæk telefonen til opladning, så snart du låser døren til hotelværelset op.
Email en kopi af dit pas til dig selv
Der er noget betryggende ved at have et fysisk kopi af dit pas, eller den ægte vare. Men desværre kan ting blive glemt, tabt eller stjålet - og på en rejse er et pas altafgørende.
Tag derfor et billede af dit pas eller få det fotokopieret, og send det til din mail. På den måde kan du altid hive det frem, hvis flypersonalet skal se legitimation.
Medbring et mini-førstehjælps kit
Praktisk og effektivt: Om der er tale om små skrammer eller åbne sår, så kan en lille førstehjælpstaske med det mest nødvendige altid komme dig til gode.
Enten kan du anskaffe dig de små førstehjælpstasker hos diverse campingudstyrs-butikker, eller også kan du bare tømme medicinskabet derhjemme. Ting som panodiler, forbindinger, plastre og en lille smule håndsprit kan komme dig til gode, når du mindst venter det.
Rigtig god tur!