Men undervejs på rejsen mod toppen, må mange desværre give op på grund af højdesyge. Planlægger du din næste ferie i højden? Så bør du være opmærksom på at højdesyge ikke kun kan bremse din rejse, det kan også være livsfarligt, hvis alvorlige symptomer ikke opdages i tide.
Forbereder du dig, kan du holde dig sikker under opstigningen. Lidt grundviden før afrejsen kan betyde forskellen mellem en eventyrlig tur og en ubehagelig oplevelse, der potentielt kan ende med en medicinsk evakuering.
Rejseeksperterne hos Kipling Travel forklarer via en infografik, hvordan du bør forberede sig på din bjergrejse, hvilke symptomer du skal være opmærksom på og hvad du bør gøre, hvis uheldet er ude og højdesygen rammer. Infografikken findes nederst i artiklen.
Hvad er højdesyge?
Højdesyge, også kaldet bjergsyge, forårsages af lavere iltniveauer ved høje højder, typisk omkring 2500 meter. En af de mest kendte risikofaktorer for højdesyge er en hurtig opstigning, som f.eks. at flyve direkte til et højtliggende sted eller gå for hurtigt op på en bjergvandring.
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor nogle rejsende får højdesyge, mens andre ikke gør. Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem alder, køn eller konditionsniveau. Vores krop kan sagtens tilpasse sig højder (så længe de ikke er over 5.000 meter), men det kan tage flere dage at gøre det.
Derfor at det vigtigt at lytte til kroppen undervejs og give den tid til at vænne sig til det nye iltniveau, da det ellers kan have fatale konsekvenser. Et af de måske vigtigste råd er, at sygdom og hovedpine i højden bør betragtes som højdesygdom, indtil andet er bevist. Kort sagt; hvis nogen bliver syg i højden, så behandl dem først for højdesyge!
Hvor højt er højt?
Højde er generelt opdelt i disse tre niveauer:
- Høj højde varierer fra 1.500 til 3.000 meter. En rejsende på dette niveau vil typisk opleve nedsat konditionsevne og øget vejrtrækning. Højdesyge er mest almindelig over 2.500 m.
- Meget høj højde varierer fra 3.500 til 5.500 meter. Alvorlig højdesyge, såvel som hypoxi, er mere almindelig ved denne højde.
- Ekstrem højde er over 5.500 meter. Akklimatisering til denne højde er umulig – og hurtig stigning til denne højde er meget farlig.
Rejsende på vej til høje højder bør være opmærksomme på visse medicinske vilkår og betingelser, som de måske støder på. Alt hvad du behøver at vide, står beskrevet i infografikken nedenfor.
Sådan undgår du højdesyge på din rejse