Skal du og familien på vinterferie, så kan der være penge at spare, hvis du allerede nu begynder at overveje flere ting i forbindelse med din rejse. Sammenligningstjenesten Wowtickets.com er kommet med fem tips til en mere budgetvenlig ferie, bragt af Worcester News.
Her er fem tips:
Overvej prisen for mad
Mens en tre-retters menu på Ibiza kan koste 200 euro, kan den på Menorca fåes til 20 euro. Prisen for mad er en ofte overset omkostning i det samlede budget når turen går udlands, men hvis et måltid kan klares flere hundrede kroner billigere per dag, bliver det i det lange løb hurtigt til mange penge.
Overvej valutaen:
Valutakurser kan gøre en stor forskel for rejseudgifterne. Wowtickets.com foreslår at rejse til destinationer, hvor valutaen er svagere end dit eget lands.
Book i forvejen:
Forudbestilling af aktiviteter og ture kan hjælpe med til at undgå unødvendige udgifter. At have et overordnet budget for seværdigheder og aktiviteter på forhånd kan også holde spontane indslag og bådture for døren.
Overvej måltiderne:
Selvom en all-inklusiv pakke kan virke mere omkostningseffektiv, kan det at handle ind lokalt give større besparelser. Vil I gerne ud, kan en brunch betyde skip af frokosten og dermed spare et måltid - og samtidig støtte lokale virksomheder.
Book hos selskaber, der tilbyder loyalitetspoint:
Rabatter for faste kunder, hotel-point, luftmiles og kampagnekoder kan alle være gavnlige og endda åbne for gratis rejsemuligheder i fremtiden.