Det er nu eller aldrig
Lige nu læser andre
Kulden har ramt som en mur, og konsekvenserne kan mærkes hos landets største rejsebureau.
Siden snevejret for alvor lukkede Danmark ned i fredags, har Spies registreret over 1.000 rejser om dagen og det er ikke bare sommerferier. Mange danskere vil væk her og nu.
Tendensen er klar: Når sne og frost sætter sig fast, trykker folk på “bestil” og pakker kufferten i ren kuldeflugt.
Ifølge Spies’ pressechef Sofie Folden Lund mærkes det tydeligt i bookingsystemet.
“De booker som en slags trodsreaktion og finder afrejse inden for få dage eller uger. Det er dem, der ganske enkelt har brug for sol og varme – med det samme.” Det fortæller hun i en pressemeddelelse.
Læs også
Eksotiske rejsemål stormer frem
Thailand, Egypten og Kap Verde ligger i toppen over destinationer, der frister, når vinteren bider.
De mere eksotiske rejser er steget med 18 procent i forhold til sidste år, og flyene fyldes hurtigere. Belægningen er fire procent højere end samme tid sidste vinter.
Hos Spies er udbuddet af vinterrejser allerede skrumpet betragteligt. Sammenlignet med sidste år er der 30 procent færre ledige rejser tilbage at sælge i januar.
Et tydeligt eksempel er Phuket, hvor ni ud af ti pladser nu er væk. På de fleste afgange frem til midten af februar er der færre end ti ledige sæder tilbage.
Man skal med andre ord handle hurtigt, hvis man har haft en solrig vinterferie i tankerne.
Læs også
Rejsefeberen breder sig
Spies rundede i 2025 over 256.000 danske gæster. Priserne spændte fra knap 1.350 kroner til luksusrejser til over 264.000 kroner.
Det var også året, hvor voksenhoteller for alvor tog fart.
Alt tyder på, at rejselysten fortsætter i samme tempo. Og vil man af sted mod solen, gælder det om at være hurtig da der bliver længere mellem pladserne.