Nyheder24.dk
Forside Rejser Stor rejseskandale: Dine pasoplysninger kan være til salg på internettet

Stor rejseskandale: Dine pasoplysninger kan være til salg på internettet

Dansk Pas
Shutterstock

Over 100.000 identitetspapirer er sat til salg.

Lige nu læser andre

Sommerferien synger på sidste vers.

Kuløren fra sydens sol hænger stadig ved, men det gør også en langt mindre behagelig souvenir.

Tusindvis af danskere, der har nydt sommerferien på italienske hoteller, risikerer nemlig at være ofre for identitetstyveri.

Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er næsten 100.000 pas- og ID-oplysninger blevet stjålet fra hotelgæster og lagt til salg på den mørke side af internettet.

Det skriver B.T.

Læs også

Det betyder, at uvedkommende kan bruge oplysningerne til at oprette lån, bestille varer og meget andet. Kresten Munksgaard, afdelingsleder i NSK, påpeger, at man bør tage sine forholdsregler:

“Hvis først ens oplysninger bliver stjålet og kommer i de forkerte hænder, så er der desværre ikke så meget, man kan gøre, for at få dem fjernet igen,” siger han.

Hvad kan man gøre?

Selvom skaden kan være svær at reparere, findes der måder at begrænse risikoen på. NSK råder danskerne til straks at registrere en kreditadvarsel via borger.dk.

På den måde bliver virksomheder advaret, hvis nogen forsøger at optage lån i ens navn.

Derudover anbefales det at være ekstra kritisk i hverdagen. Svindlere udnytter ofte stjålne oplysninger til at sende mails, sms’er eller foretage opkald, der ligner ‘normale’ henvendelser:

Læs også

“Man skal være meget opmærksom, når man modtager mails, sms’er og opkald, så man ikke trykker på links eller falder i andre fælder, som svindlere kan forsøge at udsætte en for,” lyder meldingen.

Ifølge internationale medier er omfanget større, end man først troede.

Danskere, der har boet på hotel i Italien denne sommer, opfordres derfor til at reagere hurtigt. Jo tidligere man tager forholdsregler, desto sværere bliver det for kriminelle at misbruge de stjålne oplysninger.

Ads by MGDK