20-årig OL-svømmer stopper karrieren: Tager vildt brancheskift

Af: Lucas Andreas

|

30/07/2024

Sporten
Foto: X
Foto: X
Det bliver et noget tørre arbejde, hun kan se frem til.

Lige nu læser andre også

Når en atlet kvalificerer sig til et OL som bare 20-årig, så betyder det som oftest, at der i fremtiden ligger en lang karriere og venter.

Sådan forholder det sig dog ikke for alle.

Den bare 20 år gamle paraguayanske svømmer Luana Alonso har nemlig valgt at afslutte sin karriere.

Det sker ifølge Aftonbladet efter hun blevet slået ud i indledende heats på 100 meter butterfly ved de olympiske lege.

Beslutningen kom som et chok for mange, da Luana Alonso efter løbet brød ud i tårer og afslørede sin beslutning til Claro Sports.

"Det er meget følelsesladet," sagde hun, mens tårerne flød.

Luana Alonso undskyldte over for hele Paraguay og forklarede, at beslutningen om at stoppe allerede var taget inden OL. "Jeg besluttede allerede inden OL, at det bliver det sidste, jeg gør. Desværre var det ikke den perfekte slutning på historien, og jeg undskylder oprigtigt til hele Paraguay, men jeg gjorde mit bedste og er stadig glad for, at jeg fik afsluttet min karriere foran tætpakkede tribuner ved et OL," udtalte hun.

Reaktionerne på sociale medier har været blandede, med en del kritik rettet mod hendes beslutning. Den nu tidligere svømmer har dog kæmpet imod kritikken ved at retweete støttebeskeder, som påpeger, at hun ikke skylder nogen noget og har ret til at træffe sine egne beslutninger.

Luana Alonso har været en del af svømmeverdenen siden hun var to år gammel. Hun debuterede ved OL i Tokyo som 17-årig og deltog også ved VM i Budapest i 2022. Efter en lang karriere, der startede i en meget ung alder, vælger hun nu at forfølge en helt anden vej.

Alonso har afsløret, at hun nu vil fokusere på sin uddannelse i statskundskab og overvejer en fremtid inden for politik. "Jeg læser statskundskab og vil investere i det nu. Hvorfor ikke blive sportsminister en skønne dag?" siger hun optimistisk.

Anbefalet til dig