Der var i forvejen problemer med dagens etape på Paris-Nice, da det voldsomme vejr skabte risici for rytterne.
Først var planen at etapen skulle forkortes - og nu er den endegyldigt blevet aflyst, skriver Ekstra Bladet.
- Efter at have gennemgået flere muligheder for at ændre ruten og ventet på en forbedring af vejrforholdene om eftermiddagen, har arrangørerne af Paris-Nice besluttet at aflyse 6. etape for at bevare sikkerheden for rytterne i den 81. udgave efter aftale med lokale myndigheder, skriver arrangørerne bag etapen i en pressemeddelelse.
- De usædvanligt voldsomme vinde, som især forårsagede adskillige træfald i regionen, gør aflysningen af etapen uundgåelig.
På nuværende tidspunkt ligger danske Jonas Vingegaard på en delt tredjeplads, med hele 46 sekunder op til storfavoritten, sloveneren Tadej Pogacar.
Det sidste af etapens løb vil finde sted søndag.