Caroline Wozniacki stopper karrieren

Sporten
Foto: Shutterstock.com
Caroline Wozniacki har her til eftermiddag smidt noget af en bombe. Den danske tennisdarling vælger at trække sig tilbage fra professionel tennissport.

Lige nu læser andre også

Danmarks mest vindende tennisspiller nogensinde, Caroline Wozniacki, har valgt at trække sig tilbage fra toptennis. Det gør hun ved udgangen af Australian Open 2020, som dermed bliver hendes sidste professionelle tennisturnering nogensinde.

Caroline Wozniacki vandt Australian Open i 2018, og det var hendes første og hidtil eneste Grand Slam-sejr nogensinde. Det tal kan hun dog fordoble, hvis det lykkes hende at vinde Australien Open 2020.

Den danske tennisstjerne har netop lagt et opslag ud på det sociale medie, Instagram, hvori hun fortæller, at det er på tide at stoppe karrieren. Hun har i sin tid vundet intet mindre end 30 WTA-turneringer, og hun har været placeret som nummer 1 på verdensranglisten i intet mindre end 71 uger.

Vi vil gerne takke Caroline for den flotte karriere, som hun har beriget os danskere med, og vi krydser fingre for, at hun får held i alt fremadrettet. Sidst men ikke mindst, så krydser vi fingre for, at Caroline Wozniacki vinder Australian Open 2020, og dermed fordobler antallet af Grand Slam-sejre.

 

Anbefalet til dig