Danmark er i spændende VM-gruppe

28/09/2022

Valdemar Lind

Mest læste i dag

Det er varmt i Qatar. Derfor skal fodbold-VM 2022 afvikles i vinterhalvåret. Der skal spilles fra 21. november til 18. december. I alt 32 nationer deltager ved fodbold-VM 2022. Ved VM 2026 i Nordamerika skal hele 48 nationer deltage.
 Der skal i alt spilles 64 kampe ved fodbold-VM 2022. Finalen skal spilles søndag den 18. december.

I nedenstående kan du få overblik over inddelingen af VM fodbold 2022 grupper til det indledende gruppespil.

De otte grupper

I gruppe A skal  Holland, Senegal, Ecuador og hjemmebaneholdet Qatar spille om at komme videre. I gruppe B skal lokalrivalerne England og Wales dyste mod USA og Iran. Gruppe C består af Argentina, Mexico, Polen plus Saudi-Arabien. Gruppe D er Danmarks gruppe, og her er Frankrig de store rivaler, mens Tunesien og Australien skulle være mulige at slå for det danske landshold. Gruppe E består af de to stærke europæiske nationer Tyskland og Spanien samt Japan og Costa Rica. I gruppe F er også to stærke europæiske nationer, nemlig Belgien og Kroatien samt Marokko og Canada. Historiens mest vindende nation Brasilien er en del af gruppe G sammen Schweiz, Serbien og Cameroun, mens gruppe H består af Portugal, Uruguay, Ghana og Sydkorea.

De to bedste hold fra hver gruppe går videre, og skal dermed spille ottendedelsfinaler. Åbningskampen ved VM bliver mellem Qatar og Ecuador søndag den 20. november på Al Bayt Stadium. De sidste gruppekampe spilles den 2. december.

Gode chancer for Danmark

Frankrig er favorit i Danmarks gruppe D, men Danmark må havde gode muligheder mod både Tunesien og Australien og dermed kunne gå fra de indledende gruppespil vd VM i Qatar. Danmark skal møde Tunesien den 22. november, Frankrig den 26. november og Australien den 30. november. Og det kræver ofte mindst fire point for at gå videre fra gruppespillet.

Slutrunden nr. 22

Fodbold-VM er verdens næststørste sportsbegivenhed, kun overgået af de olympiske sommerlege. VM blev afviklet første gang i 1930 i Uruguay og siden hvert fjerde år, dog ikke i 1942 og 1946 grundet Anden Verdenskrig. Årets slutrunden bliver dermed nr. 22 i rækken
 Brasilien er den mest vindende nation med fem sejre i henholdsvis 1958, 1962, 1970, 1994 og 2022. Italien og Tyskland står begge noteret for fire sejre, mens Uruguay, Argentina og Frankrig har vundet fodbold-VM to gange hver. England og Spanien er en gang hver blevet verdensmestre i fodbold.

Danmarks sjette VM-slutrunde

Det bliver til november sjette gang Danmark skal deltage ved herrernes fodbold-VM. Første gang Danmark kvalificerede sig fodbold-VM var i 1986, hvor der blev spillet i Mexico. Her røg Danmark ud i ottendedelsfinalen efter efter 1-5 nederlag til Spanien. Danmark deltog også ved VM 1998 i Frankrig. Her blev danskerne besejret af Brasilien i kvartfinalen. Ved VM 2002 i Japan og Sydkorea vandt Danmark sin indledende gruppe, men tabte i næste runde til England. Ved VM i 2010 i Sydamerika kom Danmark ikke videre fra gruppespillet, mens det ved VM 2018 i Rusland blev til et nederlag i ottendedelsfinalerne til de senere sølvinder fra Kroatien.

Anbefalet til dig