Dansker tager sensationelt sølv til IRONMAN i København med franskmand øverst på podiet

Sporten
Kristian Høgenhaug (billedet) fra Danmark tager sensationelt sølv i et stjernespækket KMD IRONMAN Copenhagen med franske Cyril Viennot øverst på podiet. Fotograf: Getty Images for IRONMAN
På en dag hvor det længe lignede at indehaveren af verdens hurtigste IRONMAN tid Tim Don fra England skulle slutte øverst. Endte det med at en stærk franskmand og en dansk sensation var de første i mål til KMD IRONMAN Copenhagen 2018.

Lige nu læser andre også

Intet mindre end 3,8km svømning, 180km cykling og 42,2km løb var på menuen for et stjernespækket IRONMAN felt i dag. Akkurart 8 sekunder under den magiske 8-timers grænse kunne franske Cyril Viennot krydse målstregen ved Ofelia Plads for øjnene af tusindvis af tilskuere i tiden 7t59m52s:

"En helt vanvittig dag, Tim Don pressede på hårdt, men jeg forsøgte bare at holde mit eget tempo og lade tilskuererne bærer mig frem. Jeg er nu kvalificeret til IRONMAN VM på Hawaii det er helt fantastisk," lød det fra en tydelig rørt og glad Cyril Viennot på målstregen.

Hele dagen havde Ciryl Viennot været den der jagtede de andre og først på den første del af løbet gik han forbi en af forhåndfavoritterne Tim Don, samt det unge danske talent Kristian Høgenhaug der var nr. 2 i skiftet fra cykel til løb, en placering han helt sensationelt også havde i mål, efter at have været nede som nummer fem undervejs:

"Jeg har aldrig oplevet noget så hårdt. Jeg havde en hemmelig plan med min træner om en podieplacering i år. Men da jeg så, så hvor stærkt et felt der var til start så regner jeg ikke med at stå her. Det er simpelthen så vanvittigt," siger Kristian Høgenhaug og fortsætter:

"Det kan ikke beskrives hvor vildt det er, at blive nummer to i København med så mange tilskuere og alle mine venner og familie ude på ruten." Det er kun 27årige Kristian Høgenhaug andet år som professionel triatlet.

Læs også: Kom i form med yoga

Kristian Høgenhaug sluttede i tiden 8t02m53s, ny personlig rekord. På tredjepladsen kom italienske Guilo Molinari i tiden 8t05m56.

I år var der ingen kvinde proatleter til start. Sidste år var det omvendt, med danske Michelle Vesterby som vinder.

Engelske Tim Don, der brækkede nakken sidste år og som kunne have kvalificeret sig til IRONMAN VM, måtte udgå med bare 8km igen med en skade. Han lå på det tidspunkt på 3. pladsen.

Anbefalet til dig