Fodboldfans verden over var i chok, da den fynske midtbanespiller drattede om med hjertestop i kampen mod Finland ved EM i 2021.
Siden da har Christian Eriksen skulle kæmpe sig tilbage til sin status som en af de mest eftertragtede danske fodboldspillere i verden - og ifølge eksperter har han brilleret i en sådan grad, at han fortjener en pris for præstationen, skriver B.T.
Manchester United-spilleren er nemlig blevet nomineret til den eftertragtede “Laureus World Comeback of the Year” pris.
De nominerede til prisen bliver hyldet for 'overvundet skader, sygdom, modgang, skuffelse eller fiasko og har kæmpet sig tilbage til triumf i den sportslige arena'.
Blandt de andre nominerede der kæmper mod Eriksen for den fornemme pris, finder vi golfspilleren Tiger Woods, basketballspilleren Klay Thompson, cykelrytteren Annemiek van Vleuten, motorcykelstjernen Francesco Bagnaia, og den norske løber Jakob Ingebrigtsen.
Eriksen er nomineret for hans præstation hos hans klub Manchester United, hvor han har kæmpet sig tilbage på top niveau i den engelske Premier League.
Prisen er én af i alt otte, som Laureus uddeler årligt.