Efter EM-exit: Nu snakker alle om Rumæniens omklædningsrum

Af: Lucas Andreas

|

04/07/2024

Sporten
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Ottendedelsfinalen blev endestationen for Rumænien, der tabte 3-0 til Holland.

Lige nu læser andre også

Sommerens EM-slutrunden er ved at spidse til.

På Fredag og Lørdag spilles kvartfinalerne, og her er der nogle rigtig spændende opgør i vente.

Fredag står menuen på Tyskland-Spanien og Frakring-Portugal, mens England-Schweiz og Holland-Tyrkiet spiller lørdag.

Men det er faktisk ikke en af de otte tilbageværende lande, der i pausedagene har fanget opmærksomheden, men i stedet det rumænske landshold, der tabte deres ottendedelsfinale til Holland.

Efter at være blevet slået ud af turneringen har det rumænske fodboldlandshold på fantastisk vis gjort sig bemærket.

Holdet forlod ikke blot turneringen med værdighed på banen efter en flot fight, men efterlod også deres omklædningsrum i en upåklagelig tilstand, hvilket har resulteret i bred anerkendelse.

På Facebook og Instagram delte det rumænske fodboldlandshold billeder af det pletfrie omklædningsrum og en takkeseddel til arrangørerne, hvilket spredte sig som en steppebrand på de sociale medier.

Kommentarer fra både rumænske og udenlandske fans strømmede ind, og på fodboldmediet 433's deling af omklædningsrummet er der i skrivende stund allerede over en million likes efter blot 20 timer.

Artiklen fortsætter efter Instagram-postet.

UEFA roser

Handlingen blev også bemærket af UEFA og flere nyhedsmedier.

UEFA’s officielle Facebook-side roste Rumænien med ordene: "De perfekte gæster. Efter deres eliminering fra EURO2024 i går aftes, efterlod Rumænien deres omklædningsrum i München pletfrit med et rørende brev til deres tyske værter."

"Tak for fantastiske kampe og for at bringe så meget EURO-stemning ind i byen," skrev byen på deres hjemmeside ifølge ASB Zeitung.

Blev modtaget som helte

Efter hjemkomsten til Rumænien blev spillerne modtaget som helte.

De landede i Otopeni lufthavn tidligt om morgenen og blev mødt af omkring 500 entusiastiske fans i Mogoșoaia. Den varme velkomst viste, hvor stolte fansene var af deres hold, på trods af nederlaget.

Anbefalet til dig