eSuperligaen sparket i gang: Horsens lægger ud med sejr

Af: Helge Rahbek

|

28/02/2019

Efter sidste års skuffelse, hvor Horsens lige præcis endte uden for top 8, og dermed lige missede playoff, kom der i premieren i forgårs endelig lidt oprejsning for Horsens’ eSuperligahold.

Lige nu læser andre også

Sidste sæson var målet at komme i top 8, så Horsens e-Superligahold kunne komme med til playoff. Det endte desværre ikke sådan, og Horsens måtte se sig slået i sidste sekund og tage til takke med en 9. plads. I forgårs var der andre boller på suppen, og Horsens lagde stærkt ud.

Det skriver Esportsmagasinet.dk.

Skønt med fremgang

I forgårs blev eSuperligaen endelig sparket i gang, og Horsens viste gode takter til den kommende sæson. Skuffelsen fra sidste sæson var lagt bag holdet, og de bragede derud af. Modstanderen hed SønderjyskE, som sidste år sluttede på en 11. plads, så Horsens var svage favoritter til kampen.

I kamp havde vi Frederik "Jenner" Westergaard og Rasmus "Ralle" Pedersen som begge var klar og kom fremragende fra start og samlet vandt en 6-2 sejr over SønderjyskE.

Frederik "Jenner" Westergaard lagde stærkt ud og åbnede med en 3-0 sejr, mens Rasmus "Ralle" Pedersen vandt mere knebent med 3-2. Så vi må håbe at vi kan holde niveauet, så vi denne gang kan komme med, hvor det virkelig gælder.

Populært som aldrig før

e-Superligaen er meget populært at følge – måske fordi de netop arbejder meget gennem de sociale medier. I går sendte eSuperliga blandt andet live på Instagram, hvor de har 11.000 følgere. Her kunne man møde sidste års finalister fra Vejle og Brøndby. Og man har her mulighed for selv at stille spørgsmål til spillerne, hvilket der også er flere der benytter sig af.

Sidste sæson talte vi med Horsensspiller Casper ’Capa’ Paetau, om det at spille eSuperliga. Du kan læse vores artikel med sidste års spillende manager her.

Anbefalet til dig