FC Barcelona præsidentkandidat: Sådan ser Messis fremtid ud

Lionel Messi er efter alt at dømme færdig i Barcelona Foto: Shutterstock.com
Barcelona fans skal ikke regne med, at Lionel Messi ombestemmer sig. Sådan lyder det fra præsidentkandidaten Victor Font.

Mest læste i dag

FC Barcelona har langt fra haft den sæson, som fansene drømte om, og året 2020 kan gå hen og blive et ægte mareridt for de millioner af Barcelona-fans verden over, der gerne vil have Messi til at blive i klubben.

En ting virker efterhånden ret sikkert, og det er, at Messi ikke længere ønsker at blive i FC Barcelona. Ifølge medier og journalister verden over, så peger alt på, at Messi kommer til at tørne ud for Manchester City i den kommende sæson, men så længe underskriften ikke er sat, er intet afgjort endnu.

I et interview med Sky Sports fastslår FC Barcelona præsidentkandidaten Victor Font, at Lionel Messi højst sandsynligt ikke kommer til at ombestemme sig.

"Skal gøre overgangen så let som mulig"

Ifølge ham er årsagen, at ledelsen i klubben (præsident Josep Maria Bartomeu red.) ikke har været i stand til at bygge videre på et konkurrencedygtigt hold.

“Messi elsker klubben, og han vil vinde. Han vil konkurrere, hvilket han har sagt i mange, mange år og ikke bare de seneste uger. Desværre har klubben ikke været i stand til at holde løftet om at levere et konkurrencedygtigt hold,” lyder det fra Victor Font til Sky Sports.

Præsidentkandidaten meddeler, at han virkelig håber på, at Messi vil forblive i Barcelona, men samtidig fortæller han også, at hvis Messi ikke ombestemmer sig, så skal klubben gøre overgangen så let som mulig.

Anbefalet til dig