FC Barcelona vil sagsøge Messi, hvis han skifter til Manchester City

03/09/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Det kan gå hen og blive rigtig dyrt for både Lionel Messi, og den klub der ønsker at skrive kontrakt med ham. FC Barcelona vil nemlig hive begge i retten, hvis han skifter gratis.

Mest læste i dag

Der er delte meninger om, hvorvidt Lionel Messi har fortjent sit skifte væk fra FC Barcelona, eller om han skal blive i den catalanske storklub.

Dette er ikke blot hos fans, men også hos klubbens præsident og andre præsidentkandidater.

I går meldte præsidentkandidaten Victor Font, at Lionel Messi næppe ville ændre mening, og at han mente, at man skulle sørge for at gøre en overgang for Messi så let som mulig.

Ifølge journalisten Albert Rogé fra det spanske medie Sport, så er FC Barcelona dog ikke interesserede i at slippe Messi, og særligt ikke på en fri transfer til Manchester City, som Messi selv mener, at han har lov til.

FC Barcelona har derfor været ude at true både Messi og den klub, der vil skrive under med Lionel Messi. De vil nemlig hive begge i retten, hvis han vælger at skifte på en fri transfer.

Lige nu er der stor uenighed mellem Messi og Barcelona, da førstnævnte mener, at han har en klausul i sin kontrakt, der gør det muligt for ham at forlade på en fri transfer efter hver sæson.

Hos FC Barcelona mener de dog, at denne klausul udløb den 10. juni, og derfor har han kontrakt med den catalanske storklub indtil 2021. Ifølge FC Barcelona skal der derfor de 5.2 milliarder kroner på bordet, som Messis frikøbsklausul lyder på.

Anbefalet til dig