Giver bolden op: Nu åbner denne kommune de første padelbaner

Sporten
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kan borgerne snart glæde sig til at svinge padelbat.

Lige nu læser andre også

Bolden blev helt bogstaveligt givet op, da det tirsdag blev markeret, at der snart anlægges både udendørs og indendørs padelbaner i Frederiksværk.

Kim Bang og Lars Voss fra VB Investering har budt ind på opgaven med at anlægge banerne, der efterfølgende vil blive driftet af Firmaidræt Frederiksværk.

Det skriver Ritzau.

De blev alle budt velkommen af borgmester Steffen Jensen, der glæder sig over aftalen, som tilføjer endnu en idrætsgren til området ved Frederiksværk Hallen. Dermed understøtter aftalen Halsnæs Kommunes ambitioner om at styrke et levende idrætsliv ved Magleblik Idrætscenter.

Aftalen muliggør etableringen af seks indendørs padelbaner og fire udendørs padelbaner, der etableres på den del af idrætscentrets parkeringsplads, der ligger tættest på hallen. Parkeringen bliver derfor flyttet en tak udad mod Sportsvej.

Går det efter planen, vil det være muligt at spille udendørs padel i Frederiksværk fra foråret 2024.

Padeltennis er i de seneste år vokset markant i popularitet, og derfor har der også været efterspørgsel på at kunne dyrke sporten i Halsnæs. 

Skulle populariteten falde på et senere tidspunkt, vil de kommende padelfaciliteter blive indrettet så fleksibelt, at de vil kunne benyttes til anden sport. 

Anbefalet til dig