Holger Rune efter nederlag: "Kampen var meget senere, end vi havde forventet"

Af: Lucas Andreas

|

14/05/2024

Sporten
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Holger Rune tabte mange point på verdensranglisten

Lige nu læser andre også

Der var store forventninger til Holger Rune i ATP-1000 turneringen i Rom. Sidste år var han i finalen i turneringen, og der var også meldt ud fra Holger Rune lejren, at han var kommet helt oven på igen efter en kamp med noget sygdom, ligesom at han var velforberedt.

Men det rakte desværre ikke længere end til tredje runde.

Den 21-årige dansker startede stærkt, men endte med at blive sendt ud af turneringen efter et nederlag til argentinske Sebastián Báez. Første sæt så lovende ud for Rune, men efterhånden mistede han grebet om kampen, og det frustrerede ham dybt.

Selv var Holger Rune var ikke i tvivl om, hvad der gik galt mandag aften i ATP 1000-turneringen i Rom.

"Jeg starter egentlig med et solidt første sæt, hvor jeg tager de rigtige beslutninger og kommer frem til nettet på de rigtige tidspunkter. Jeg gør stort set alt det rigtige," udtalte Rune til TV 2 Sport efter kampen. Men i andet sæt mistede han fuldstændig fokus, og det fortsatte ind i tredje sæt. Hans manglende evne til at finde tilbage til sit niveau blev kampens afgørende faktor.

Kampen, som endte 1-2 i Báez’ favør med sætcifrene 6-2, 2-6, 3-6, blev en skuffende oplevelse for den unge dansker. Rune følte sig ellers godt forberedt på sin modstander, men det ændrede kamptidspunkt skabte problemer. Opgøret, der oprindeligt skulle være spillet sen eftermiddag, blev forsinket og begyndte først klokken 20.00. Denne forsinkelse gjorde det vanskeligt for Rune at holde sit energiniveau oppe, da han flere gange måtte starte sin opvarmning forfra.

Kampen var forsinket

"Det skal jeg have fundet ud af, hvorfor det gør (at fokus forsvandt, red.). Om det er, fordi jeg ikke har drukket eller spist nok. Kampen var meget senere, end vi havde forventet," forklarede Rune, mens han tog ansvar for sit nederlag. "Men ingen undskyldninger. Det var for dårligt af mig."

Til trods for nederlaget i Rom er Holger Rune allerede fokuseret på sin næste store udfordring, Grand Slam-turneringen French Open. Den prestigefyldte turnering er en vigtig milepæl for Rune, som har et erklæret mål om at vinde. Nederlaget til Báez er et bump på vejen, men det ændrer ikke på Runes ambitioner og determineret forberedelse frem mod den store turnering.

Med sejren over Rune er Sebastián Báez videre til ottendedelsfinalerne, hvor han skal møde polske Hubert Hurkacz.

For Rune handler det nu om at analysere kampen og sikre, at han er fuldt ud forberedt til sine kommende kampe i grand slam turneringen French Open.

Anbefalet til dig