Horsens Freja præsenterer parahockeystævne

Af: Helge Rahbek

|

22/02/2019

Sporten
Ruben Beck Madsen.
Den 16. – 17. marts afholdes der parahockeystævne i Horsens i Vesthallen – arrangeret af Horsens Freja. Horsens24 har talt med Ruben Beck Madsen, som er landsformand for parahalhockey i Danmark for at høre lidt mere om sporten og det kommende stævne.

Lige nu læser andre også

Snart lægger Horsens Freja rammerne om et parahockeystævne, hvor der dystes i fem forskellige rækker. Til stævnet skal der findes de bedste hold som sidenhen skal dyste om Danmarksmesterskabet i parahaockey.

Det vigtigste er, at man møder sine venner

I hockey spiller de lige som i ishockey med puck – dog af plastik, men mange forveksler det med Floorball som spilles med en bold. Derfor er det også på tide, at der kommer til fokus på hockey – i denne omgang parahockey, som snart bliver aktuelt i Horsens, når der afholdes stævne i Vesthallen.

Man skal være handicappet for at deltage, men der er stor forskel på, hvor stort ens handicap er.

”Det er meget forskellige grader af handicap, de forskellige deltagere har, og det kan både være psykiske og fysiske,” forklarer Ruben og tilføjer:

”Der er A-række til E-række, så niveauet er meget forskelligt. At de har det sociale sammen – det er det vigtigste. Alle får medalje til stævnet i Horsens, så man bevarer lysten og der ikke bliver gjort forskel. Selvfølgelig kæmper man om sejren, men det vigtigste er, at man også møder sine venner, og der er fest om aftenen og sådan nogle ting, så det er jo dejligt.”

Ruben lægger vægt på, at det er godt, at deltagerne kommer til stævnet, fordi det for mange, er den eneste måde, at de rigtigt kommer ud på.

Mange forskellige slags handicap

Stævnet har 300 deltagende personer, og er arrangeret af Region Syddanmark. Spillerne mødes på kryds og tværs. I stævnet er der hold fra A-rækken til E-rækken. I A-rækken kan det være meget små handicap, som kan være svære at se. For eksempel har Ruben selv ADHD, og er dermed kvalificeret til at deltage. Rubens niveau er højt, og han er med i den bedste række – altså A-rækken.

”I A-rækken kan man sjældent se handicappet. Mens det tit er synlige handicap i de andre rækker, men jeg har passiv ADHD og kan være med på baggrund af det,” forklarer Ruben.

Meget arbejde at passe

Ruben arbejder til dagligt på havnen i Kolding, hvor han laver alt muligt forskelligt. Så der er meget, der skal passes med både arbejde og den nye formandspost.

”Jeg kom ind som formand, fordi jeg boede i et bofælleskab i Kolding, og der havde de et hockeyhold og der spillede jeg lidt på og holdt lidt pause og så blev jeg spurgt om jeg ville være formand i Kolding Handicap Idræt, så kunne jeg begynde at spille sporten igen,” forklarer Ruben og uddyber:

Ruben Beck Madsen skal selv spille med i stævnet i Horsens, hvor han spiller for Koldings hold i A-rækken.

I parahockey mødes spillerne til tre regionstævner, hvor stævnet hos Horsens Freja er det ene af dem. Til sidst mødes de bedste til Danmarksmesterskabet som i parahockey kaldes FM. Her mødes alle regionerne med de to bedste hold fra hver række.

Du kan læse mere om parahockey her.

Anbefalet til dig