Torsdag aften skal danske Holger Rune endnu engang svinge ketcheren og perfektionere serven, når The French Open endnu engang byder op til verdensklasse-tennis.
Og Ekstra Bladet kan bringe et indblik i, hvad der går danskeren i møde, når han endnu engang begiver sig ud på banen.
Vi kan starte med banen i sig selv: Opgøret skal nemlig finde sted på Roland Garros-anlægget Court Philippe-Chatrier - French Opens største arena.
Og den store bane med plads til rigeligt med tilskuere er velegnet, når man tænker på Runes modstander.
Den 20-årige dansker skal nemlig op imod ingen anden end franskmanden Gael Mafils, der i dén grad kommer til at være publikumsfavoritten, når slaget finder sted.
Ikke alene er Mafils blandt landsmændene i turneringen, men han har også tidligere brilleret på den store bane.
I tirsdags spillede franskmanden nemlig på Court Philippe-Chatrier, da han slog argentinske Sebastian Baez med 7-5 i femte sæt.
Rune spillede på turneringens tredjestørste bane, da han tidligere slog amerikaneren Christopher Eubanks med 3-1 i sæt.
Rune vs. Mafils-opgøret står til at begynde tidligst klokken 20.15. Det præcise starttidspunkt er fortsat ikke fastsat, da der forinden vil finde tre kampe sted på dagsprogrammet.