Jonas Vingegaard melder klart ud: Derfor skal mine børn ikke gå til cykling

Af: Mie M.B

|

11/03/2025

Sporten
Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com
Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com
Der er en god grund til at Jonas Vingegaard ikke ønsker at se sine børn starte samme karrierespor

Lige nu læser andre også

Den danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard har ingen planer om at lade sine børn følge i hans fodspor. Ifølge den 28-årige cykelstjerne er sporten blevet så risikabel, at han vil fraråde dem at starte til cykling.

"Hvis min datter eller søn spørger, om de kan begynde til cykling, får de et nej. Sporten, som den er nu, er for farlig," siger han ifølge DR til det hollandske medie Nieuwsblad.

Personlige erfaringer med farlige styrt

Vingegaard taler af erfaring. I april 2024 styrtede han voldsomt under Baskerlandet Rundt og troede et øjeblik, at han ikke ville overleve. Han blev hastet til hospitalet i Spanien, men kom sig og er nu tilbage på cyklen. Alligevel mener han, at sporten bør tage sikkerhed langt mere alvorligt.

"Os ryttere kæmper og ræser på tidspunkter, hvor det ikke er nødvendigt. Helt generelt bør alle i cykling indse omfanget af sikkerhedsproblemet. Det er stadig ikke tilfældet, og alle har et ansvar – rytterne, arrangørerne og UCI (det internationale cykelforbund, red.)," siger han.

Sikkerheden skal forbedres

Vingegaard har tidligere udtalt sig kritisk om sikkerheden i cykelsporten, især på farlige nedkørsler. Efter styrtet i 2024 har han ændret sin kørestil og tager færre chancer.

"Efter mit styrt havde jeg ikke lyst til at tage samme risiko nedad, og derfor taber jeg lidt tid der. Det er bedre at komme sikkert i mål end at vinde," forklarer han.

Flere ryttere, heriblandt Wout van Aert og Chris Froome, foreslår løsninger som begrænsninger på gearingen eller brug af langsommere, mere klæbende dæk for at mindske risikoen. Herrelandstræner Michael Mørkøv støtter idéen om tekniske begrænsninger og sammenligner det med Formel 1, hvor man tidligere satte fartbegrænsninger for at øge sikkerheden.

Sikkerhed i cykelsporten er dermed en diskussion, der fortsætter, men ifølge Vingegaard er der lang vej igen, før han vil føle sig tryg ved at lade sine børn begynde på sporten.

Anbefalet til dig