Fuldskaben fik alvorlige konsekvenser for brylluppet.
Lige nu læser andre
Et jubelbrøl af de helt store kom ud, da FC St. Pauli sikrede sig en plads i Bundesligaen sidste søndag efter en sejr over VFL Osnabrück.
Sejren og oprykningen blev naturligvis fejret i stor stil af både klub, spillere og fans.
Og det var en fest, som den Australske landsholdsspiller og St. Pauli anfører Jackson Irvine beskrev som “helt utroligt” og noget, han aldrig har oplevet før.
Læs også
Irvine delte i et interview med Sky Sports, at han og hans kæreste Jemilla planlagde at blive gift i Danmark blot to dage efter den store triumf.
Det skriver Aftonbladet.
Han sagde med glæde, at det at kunne fejre oprykningen med venner og holdkammerater var en stor oplevelse, men tilføjede: “Eller måske bliver det bedre om to dage, når vi bliver gift.”
Glemte dokumentationen
Desværre gik tingene ikke helt som planlagt for det lykkelige par.
Brylluppet, som skulle finde sted om tirsdagen, blev aflyst, da de i både lykkerusen og fuldskaben havde glemt at medbringe den nødvendige dokumentation.
Jemilla delte den uheldige situation på Instagram med en humoristisk kommentar: “Når man har været fuld i to dage og glemmer at medbringe sit pas til bryllupsceremonien. Prøv igen i morgen. Der bliver alligevel fest i dag.”
Selvom brylluppet blev forsinket, var det tydeligt, at parret ikke lod det påvirke deres humør. Festen fortsatte, og de har senere hen da også annonceret, at de har kunne gennemføre deres planer om at blive gift.
Jackson Irvine, der kom til St. Pauli fra skotsk fodbold i 2021, har også haft en imponerende international karriere med 58 landskampe for Australien. Hans tid i St. Pauli har været præget af succes, og klubbens nylige oprykning til Bundesligaen er et højdepunkt i hans karriere.
Jackson Irvine og Jemilla viste med deres positive tilgang, at intet kan ødelægge deres glæde over både sportslige og personlige milepæle.