Alberte Clausen
Festen tog en drejning, som de færreste havde forudset
Fejringen stopper ikke, bare fordi medaljerne er kommet om halsen.
Når Danmark vinder stort, følger festen med, og i disse dage mærkes det tydeligt omkring håndboldherrernes EM-triumf.
Fans, spillere og stab har taget hul på en guldfest, der breder sig fra arenaer til byens gader og videre ind i de sene nattetimer.
Mandag rullede den danske trup ind på Rådhuspladsen i København.
Tusindvis af tilskuere stod klar for at hylde spillerne, der endnu en gang har skrevet sig ind i dansk idrætshistorie.
Jubelen toppede, da landstræner Nikolaj Jacobsen trådte frem og løftede trofæet over hovedet.
Smilene var brede, og stemningen bar præg af både lettelse og stolthed.
Landstræneren midt i festen
For Nikolaj Jacobsen handler fejringen ikke kun om medaljer og taler.
Han deltager også, når spillerne giver den gas.
Allerede søndag aften blev EM-guldet fejret i Herning, og også her var landstræneren en del af selskabet.
Over for B.T. lagde han ikke skjul på, at han prioriterer at være tæt på holdet, også når festen rykker videre.
“Jeg deltog en del, synes jeg. Det er klart, at jeg ikke var lige så længe ude i går nat, som nogle af de unge var. Jeg var med – og jeg tager også med ud i aften. Jeg kommer helt sikkert heller ikke sidst hjem,” sagde han.
Det er en tilgang, der siger noget om kulturen på holdet, hvor fællesskabet rækker ud over banen og resultaterne.
En sejr der skal nydes
Ifølge landstræneren er det vigtigt at dele både triumfer og fest.
Han ser fejringen som en naturlig forlængelse af det arbejde, spillerne har lagt i turneringen.
Sammenholdet styrkes, når man også giver sig tid til at nyde øjeblikket.
“Jeg synes, det er vigtigt. Når man har opnået noget sammen, skal man også kunne nyde det sammen.”
Fra de første jubelscener efter finalen til hyldesten i hovedstaden har festen udviklet sig. Musikken har skiftet, tempoet er stadig højt, og glæden er til at tage og føle på.
Håndboldherrernes guld er sikret, men fejringen fortsætter, og landstræneren er fortsat en del af festen, dog uden at være den sidste, der slukker lyset.
