At sige at det går godt for Nikolaj Jacobsens håndbolddrenge, vil være en stærk underdrivelse. De 2X forsvarende verdensmestre har nemlig stabil kurs mod den tredje VM-pokal.
Og efter den dominerende sejr mod Egypten i går, havde Jakobsen også kun rosende ord at give til hans spillere og den danske opbakning. Det skriver B.T.
“Vi spiller en fremragende landskamp. Det var en fornøjelse. Vi dækker virkelig godt op i 60 minutter og har en fremragende målmand, der giver os en sikkerhed i den anden ende. Især i første halvleg spiller vi virkelig flot” siger en henrykt Jacobsen.
Og støtte til den danske landsholdstrup har der været rigelig af. Under de danske kampe under turneringen, har Malmö Arena været dækket i rødt og hvidt blandt tribunerne.
Men nu hvor knockout-delen af VM er på vej, bliver kampene rykket fra Malmö til Stockholm. Den korte tur over Øresundsbroen for de danske fans, bliver derfor ikke længere muligt.
“Det bliver da ærgerligt at sige farvel. Jeg ville ønske, vi kunne have fortsat her. Tusind tak til alle dem, der har mødt op. Jeg håber, de har været godt underholdt, Mine spillere – og mig selv inklusiv – har syntes, det har været fantastisk at spille foran sådan et publikum” udtaler landstræneren sig.
Med sejren over Egypten undgår Danmark en kvartfinalekamp med værtsnationen Sverige. Men det betyder ikke at et opgør mellem vores nordiske naboer er udelukket: vi kan nemlig møde dem i en eventuel finale.
“Jeg tror da, at alle helst vil undgå værtsnationen, men det var ikke fokusset. Fokusset var, at vi skulle vinde og spille en god håndboldkamp og give vores fantastiske fans en god kamp at tage med hjem fra Malmø” udtaler den topmotiverede træner.
I morgen venter en kvartfinale i Stockholm, hvor et stærkt ungarnsk landshold venter de danske herre. Kampen spilles kl. 18:00.