Det er ikke let for landstræneren
Lige nu læser andre
Slutrunder samler nationen foran skærmen og fylder hallerne med jubel.
Bag triumferne ligger en hverdag, som sjældent ses udefra.
For landsholdets spillere og stab betyder januar ikke bare håndbold i topgear, men også et langt fravær fra dem, der normalt står tættest på.
Når Danmark spiller EM, lever spillerne i en lukket boble. Kamp, træning, restitution og gentagelse.
Dage glider sammen, og familieliv presses ned i korte beskeder og hurtige gensyn. Det er blevet en fast del af gamet, men savnet forsvinder ikke af den grund.
Læs også
For landstræner Nikolaj Jacobsen er adskillelsen tydelig.
Hans familie følger ham fra tribunen, men hverdagen deles ikke.
De små øjeblikke efter kampene er ofte det eneste fysiske møde i løbet af en hel slutrunde.
Sådan skriver B.T.
Kun korte gensyn
Familien er til stede, men kun på afstand. De bor ikke på hotellet og deltager ikke i de stille dage mellem kampene.
Læs også
Nikolaj Jacobsen fortæller åbent om situationen og siger:
“De kommer ikke her på hotellet De er der til alle kampene men ikke på hviledagene”.
Kontakten holdes i live på skrift og med blikke fra tribunen. Det er nok til at holde fokus, men ikke nok til at fjerne savnet.
Landstræneren lægger ikke skjul på, at det var hårdere tidligere, da børnene var små og behovet for nærvær større.
I dag har familien deres egne liv og forpligtelser. Studier, arbejde og hverdagsrutiner går videre, også når far står midt i en slutrunde.
Læs også
Det gør fraværet lettere at acceptere, men ikke mindre virkeligt.
For spillerne gælder det samme. Telefonen bliver bindeleddet til børn og partnere derhjemme.
Mange ser deres familier færre gange i januar end resten af året tilsammen. Det er prisen for at jagte medaljer på højeste niveau.