Kampen i aften er aflyst.
Lige nu læser andre
Kampen mod Norge er aflyst.
Sådan lyder beskeden på håndboldherrernes officielle Facebook-side.
Frem mod EM-slutrunden, der begynder på torsdag om en uge, skulle Danmark og Norge i aften spile en testkamp mod hinanden.
Men det bliver altså ikke til noget. Det er frygten for at blive smittet med corona, der sætter en stopper for kampen.
Det er den norske delegation, der har har ytret bekymring for coronasmitte ved afvikling af aftenens testkamp. Et forsigtighedsprincip betyder, at det norske landshold trækker sig fra dagens planlagte testopgør.
Læs også
I den danske landsholdslejr er der et smittefælde. Det er målmand Jannick Green, der tidligere på ugen testede positiv. Indtil videre er han den eneste, der er smittet med corona i den danske lejr.
Trods aflysningen satser man fortsat på, at lørdagens testkamp bliver en realitet.

“Vi må derfor vente til lørdag med at krydse klinger, hvor det andet planlagte opgør mod Norge i Royal Stage i Hillerød spilles efter planen lørdag eftermiddag,” lyder det i opslaget på Facebook.
Beslutningen ærgrer Morten Henriksen, der er sportschef i Dansk Håndbold Forbund:
”Vi er meget kede af den her aflysning. Vi har i Dansk Håndbold Forbund og på herrelandsholdet gjort alt, hvad vi kunne, for at vi med ro i sindet kunne spille testkampen mod Norge i aften. Vi er overbeviste om, at vi forsvarligt kunne afvikle landskampen, men Norges Håndboldforbund vil dog gerne, at både de og vi bliver testet yderligere inden et opgør, hvilket vi selvfølgelig er forstående overfor,” siger Morten Henriksen.
Læs også
Herunder kan du se landsholdets kampprogram før og under EM:
Testkamp
8/1 kl. 16.00 Danmark – Norge, Royal Stage (vises på TV 2)
EM
Indledende gruppespil
Læs også
13/1 kl. 20.30 Danmark – Montenegro (vises på TV 2)
15/1 kl. 20.30 Slovenien – Danmark (vises på TV 2)
17/1 kl. 20.30 Nordmakedonien – Danmark (vises på TV 2)
Evt. mellemrunde
20/1, 22/1, 24/1 og 26/1
Læs også
Evt. finaleweekend
28/1 og 30/1
Læs også