Nu skal Barcelonas forsvar forstærkes: Her er de tre mulige køb

06/08/2020

Per Broch

Pique skal have ny kollega i forsvaret. Foto: Shutterstock
FC Barcelona skal styrkes forud for næste sæson, så de kan bide skeer med mestrene fra Real Madrid. Desværre kan Barcelona ikke tillade sig at udskrive en blanco-check til indkøb af nye spillere. Derfor skal der handles smart.

Mest læste i dag

Det betyder dog ikke, at klubben sætter barren lavere i forhold til de spillere, der skal ind i klubben og deres kvalitet. I stedet vurderes spillernes kontraktmæssige situation, således transferprisen kan blive lavere.

Derfor er Barça-teamet meget opmærksomme på spillere, der har kontraktudløb om kort tid.

Det er tilfældet med tre forskellige spillere, der har mindre end et år tilbage af deres kontrakt, og som kunne være med til at forstærke truppen i Barcelona.

1. Eric Garcia

Den perfekte langsigtede erstatning for ikonet Girard Pique. Barcelona er meget opsatte på at signe Eric Garcia, og der er ingen tvivl om, at han står øverst på ønskesedlen. Garcia kender klubben og har tidligere spillet sammen med Ansu Fati på ungdomsholdet. En ungt drømmeteam, der kan bygges videre på og skabes store resultater med.

Manchester Citys træner Pep Guardiola vil dog ikke umiddelbart af med talentet, så Barcelona skal op med den store salgstale og overbevise både Garcia og City, hvis han skal tilknyttes allerede til denne sæson.

2. Juan Bernat

Bernat spiller venstre back i PSG og har kontraktudløb i 2021. Det er altså nu, hvis PSG skal have en pose penge for ham. Barca har fulgt backen i flere år, og han er garant for international kvalitet.

3. David Alaba

Alaba fornyer ikke sin kontrakt med Bayern og står derfor overfor et valg om sin næste klub. Den østriske back har spillet i Tyskland i mange år og skulle nu være klar til at prøve noget andet.

Hvem ser du helst i Barcelona-trøjen?

 

Anbefalet til dig