Siden 2017 har Søndergaard siddet på trænerbænken for et af verdens bedste kvindefodboldhold - men efter verdensmesterskabet til sommer takker han af fra posten. Det skriver Ekstra Bladet.
I en pressemeddelelse der udkom torsdag morgen, skriver Dansk Boldspil Union (DBU) at den 63-årige træner vil slutte hans tid hos kvindelandsholdet efter VM-slutrunderne, hvor de danske fodboldkvinder er blandt de kvalificerede hold.
“Jeg har haft en fantastisk tid, og det har været en stor ære at repræsentere Danmark. Det er en vemodig beslutning, og det er altid svært at finde det rette tidspunkt til at sætte punktum” udtaler træneren sig i meddelelsen.
“Jeg stopper, fordi det føles naturligt, og fordi det giver mig en frihed efter VM til at overveje mine næste skridt. Jeg ser ikke et bedre tidspunkt at slutte af end efter et VM”.
Hvem der skal overtage positionen, vides stadig ikke, men der er ingen tvivl om at det er et topmotiveret landshold Søndergaard overrækker til hans stedfortræder.
Kvindelandsholdet har under Lars Søndergaards ledelse formået at opnå flotte resultater. Udover det opkommende verdensmesterskab til sommer der finder sted i Australien og New Zealand, så kan den garvede træner også skrive en EM-deltagelse i 2021 på CV’et.
“Flere nye og unge, talentfulde spillere har fået deres gennembrud på landsholdet, og med fremadrettet, dynamisk og offensivt spil har Lars sammen med den øvrige stab og holdet leveret flotte resultater med kvalifikation til både EM 2022 og til det første VM for kvindelandsholdet i 16 år” siger fodbolddirektør Peter Møller.