Sådan går Danmark videre ved EM selvom de taber til Serbien i aften

Sporten
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Selvom Danmark skulle tabe til Serbien i aften, er der faktisk stadigvæk ok muligheder for, at Danmark kan gå videre ved EM i Tyskland.

Lige nu læser andre også

Der er spænding for alle pengene i aften, når Danmark møder Serbien i den sidste kamp i gruppe C under EM 2024 i Tyskland.

Gruppen er nemlig fuldkommen åben, og alle hold kan nå alle placeringer i gruppen, og derfor vil der ikke kun være fokus på Danmark - Serbien men også England - Slovenien.

Netop England - Slovenien kampen kan blive vigtig for Danmark, der stadigvæk kan gå videre til slutspillet, selvom et nederlag til Serbien skulle blive en realitet. Og hvorfor så det? - Jo svaret får du her.

Sådan går Danmark videre til slutspillet

Ved denne EM slutrunde går hele 4 ud af de bedste 3'ere videre, og da der kun er seks grupper, er det kun to 3'ere, der ikke får lov til at komme videre til slutspillet. Netop det faktum gør at kampene i aften samt kampende de kommende dage bliver meget interessante.

Danmark vinder over Serbien

Hvis Danmark slår Serbien, så er den 'helt sikker' som Gulddreng ville synge det. Danmark vil så ende på 1 eller 2. pladsen alt efter hvad Englands resultat mod Slovenien bliver.

Danmark spiller uafgjort mod Serbien

Et uafgjort resultat er også nok for Danmark. Danmark vil med et uafgjort resultat få 2. pladsen, hvis Slovenien taber til England, mens det vil blive til en 2 eller 3. plads ved uafgjort eller sejr til Slovenien.

En 3. plads til Danmark med 3 point lyder ikke af meget, men det er faktisk nok. Kroatien indtager 3. pladsen i deres gruppe med blot 2 point, mens Ungarn indtager 3. pladsen i deres gruppe med 3 point, men en målscore på -3. Danmark vil med uafgjort være bedre end både Kroatien og Ungarn, og dermed videre til slutspillet.

Danmark taber til Serbien

Det er nu, at den bliver kringlet.

Selvom 2 point efter 3 kampe ikke lyder af meget, så kan det alligevel være nok. Et nederlag til Serbien vil betyde, at både England og Serbien ender over Danmark, og derfor kræver det, at Slovenien taber til England, og gerne med flere mål end Danmark taber til Serbien. Så vil Danmark nemlig være bedre end Slovenien og dermed ende på 3. pladsen.

Kroatien har i øjeblikket 2 point og en målscore på -3. Det betyder, at Danmark skal være bedre end dem. Danmark vil have 2 point og en målscore på -1, hvis de taber 1-0 til Serbien og en målscore på -2, hvis de taber 2-0 eller eksempelvis 3-1 til Serbien. Dermed vil Danmark fortsat være bedre end Kroatien.

Ungarn har jo som nævnt 3 point, så dem vil vi være bag, og derfor er der kun to hold tilbage og dem finder vi i gruppe F. Her har Tjekkiet og Georgien begge 1 point. Tjekkiet møder Tyrkiet mens Portugal møder Georgien.

Hvis Portugal slår Georgien og Tyrkiet slår Tjekkiet, så vil Danmark gå videre på absolut sidste mandat. Hvis de to hold spiller uafgjort vil Danmark med et nederlag på 1 mål være bedre end Georgien, men identisk med Tjekkiet. Derefter vil man kigge på mål scoret, mål lukket ind m.m. Så det kan blive helt ned til tilfældighederne, men pointen er, at selv med et nederlag mod Serbien, så er det ikke urealistisk, at Danmark går videre.

Anbefalet til dig