Da Kasper Schmeichel stod mellem stængerne på Allianz Riviera i Nice, hvor den franske fodboldklub mødte Lille, var den danske landsholdsmålmand fuldstændig uvidende om, hvad der foregik på et af stadiontoiletterne.
Sagen er netop kommet frem nu, da fodboldklubben Nice har lavet en anmeldelse hos politiet, og det er en noget opsigtsvækkende sag, der ligger bag anmeldelsen.
Mens kampen blev spillet den 29. januar, skete der nemlig noget på et af toiletterne på stadionet, som ikke hører sig en fodboldkamp til.
Det viser sig nemlig, at der blev skudt en decideret pornofilm på stadionet, mens kampen blev spillet. Det skriver det franske medie RMC.
Kampen endte i øvrigt med en 1-0 sejr til Kasper Schmeichels klub Nice, men det lader til, at kampen nu mest er kendt for, at der blev filmet en pornofilm på et af toiletterne.
Det er ikke første gang
Mens det formentlig er første gang, at der er filmet en pornofilm på et af toiletterne i Nice, så er det ikke første gang, at der er filmet en erotisk film på et fodboldstadion.
Tilbage i 2014 da der skulle afholdes fodbold-VM i Brasilien, valgte at par at filme en erotisk film, mens de gik til den på den nordlige tribune.