Frustrationen vokser i London.
Lige nu læser andre
Thomas Frank står foran en altafgørende aften i Champions League, når Tottenham tirsdag møder FC København.
Nederlaget til Chelsea i weekenden har skabt stor utilfredshed blandt fansene, som nu kræver en reaktion.
Ifølge Jamie Brown fra mediet TBR Football har kampene under danskeren ikke levet op til forventningerne.
“Der er opbygget en stor frustration omkring holdet, og jeg tør ikke tænke på, hvordan reaktionen vil være, hvis ikke Tottenham vinder over FC København,” siger han til DR Sporten.
Kræver forandring
Selvom Tottenham i øjeblikket ligger nummer fem i Premier League, har den defensive spillestil fået kritik fra både tilhængere og kommentatorer.
Læs også
Frustrationen handler ifølge flere medier ikke om resultaterne, men om manglen på offensivt udtryk.
Klubben, der historisk hylder mottoet “To dare is to do” eller på dansk at turde er at gøre, forbindes oftest med mod og offensivt spil.
Men Thomas Franks tilgang beskrives som mere forsigtig end fansene forventer.
Frank: “Det er fair, at fansene er utilfredse”
Thomas Frank afviser ikke kritikken, men siger, at den er en naturlig del af arbejdet.
“Det er fair, at fansene er utilfredse, fordi vi er en del af et præstationsmiljø. Hvis ikke vi kan håndtere presset og negativiteten, så skulle vi ikke sidde her,” siger han.
Læs også
Efter weekendens nederlag måtte træneren også håndtere spekulationer om uro i truppen, da to spillere forlod banen uden at hilse på fansene.
Begge spillere undskyldte dagen efter, og ifølge Frank er sagen afsluttet.
Afgørende aften
En sejr over FC København vil ikke blot betyde et vigtigt skridt i Champions League – den kan også være med til at dæmpe presset på Thomas Frank.
For Tottenham-manageren handler det nu om at levere den præstation, fansene har ventet på.