Vingegaard hastede hjem til familien før løb: Nu er der nyt

Sporten
Foto: Luc Claessen/Zuma/Ritzau Scanpix
Foto: Luc Claessen/Zuma/Ritzau Scanpix
Tour-vinderen forlod pludselig træningen af private årsager. Nu er der ny melding

Lige nu læser andre også

Det gik ellers fint med klargørelsen til O Gran Camino-etapeløbet for Jonas Vingegaard, da han pludselig hastede ombord på et fly for at være hos hans familie i Malaga.

Der var derfor ikke alene stor undring over hvad årsagen skyldes, men også om hvorvidt den danske Tour de France-vinder ville kunne nå at vende tilbage, inden løbet skydes i gang lørdag.

Nu er der nyt fra hans cykelhold, skriver Ekstra Bladet.

Frans Maassen, der er sportsdirektør for Vingegaards cykelhold Jumbo Visma, informerer om at den danske cykelrytter er vendt tilbage til Spanien, og gør sig klar til løbet som håbet.

“Han har det godt. Ellers var han ikke kommet tilbage. Jeg talte med ham i går (tirsdag, red), da jeg ankom i lufthavnen, mens han selv var på vej. Her sagde han: ’Vi ses i morgen. Jeg er klar til at køre!’” lyder det fra sportsdirektøren.

Hvad årsagen til den pludselige afsked med holdet var, er fortsat en hemmelig for offentligheden, og Maassen ønsker også at holde det privat.

“Vi er nødt til at sige, at det er et privat anliggende mellem ham og hans familie. Det går fint nu, men det er en privat sag” udtaler han sig.

Vingegaards hurtige og abrupte tur til Malaga for at besøge hans kone skabte også en del problematikker i forhold til medie- og presserelationer. Arrangørerne var nemlig nødsaget til at aflyse al presseaktivitet der var skrevet i Vingegaards kalender for onsdagen. Men i sidste ende måtte familien prioriteres.

“For ham var det vigtigt at tage hjem og se sin kone i går (tirsdag, red.), og han er nu kommet tilbage og agter at køre løb i de kommende dage. Det kan selvfølgelig altid være ting, som kan have indflydelse på din præstation, men sådan er det at køre cykelløb. Sådan er det at leve. Han har været nødsaget til at løse den her situation, og det samme har vi på holdet” forklarer Maassen yderligere.

Om hvorvidt det hurtige besøg til konen kommer til at have indflydelse på hans bedrifter i løbet, må tiden vise.

O Gran Camino finder sted fra torsdag og indtil søndag, hvor den fjerde og sidste etape afvikles.

Anbefalet til dig