13 gymnasieelever smittet efter privat fest

24/09/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En privat fest lørdag den 12. september har formentlig sat gang i en stor smittespredning blandt eleverne på Nørresundby Gymnaisum og HF. 13 elever og en medarbejder er testet positiv.

Mest læste i dag

13 elever og en medarbejder på Nørresundby Gymnasium og HF er blevet testet positiv for coronavirus. Det drejer sig hovedsageligt om en enkelt klasse, men elever fra øvrige klasser er også testet positive.

Ifølge Søren Hindsholm, der er rektor på skolen, er smitten sket ved en privat fest, der fandt sted lørdag den 12. september.

"Der er specielt én fest, hvor mange af vores elever deltog. Der er en bestemt klasse, hvor der er ret mange smittede," siger han til TV2 Nord.

Ingen smittespredning på skolen

Søren Hindsholm blev informeret om smitten allerede mandagen efter festen. Af denne grund kunne skolen reagere hurtigt. Det gjorde de ved at hjemsende de elever, der defineres som 'nære kontakt', før undervisningen begyndte.

Efter disse elever var blevet sendt hjem, gik rektor og vicerektor rundt til alle klasser. Dette gjorde med en opfordring om at få installeret Smittestop-appen på deres smartphone.

Eleverne var velvillige, hvorfor en stor del af skolens elever nu bruger Smittestop-appen. Desuden informerede rektor også alle eleverne om smittetilfældene via en besked. I denne besked informerede han ligeledes om, at der ikke er sket smitte på skolen.

"Det ser ud til, at det, vi gør på skolerne, virker godt. Det ser også ud til, at corona ikke smitter ret meget i de her miljøer, men i nattelivet med beerpong, fest og kys," udtalte rektoren også til TV2 Nord.

Anbefalet til dig