207 nye smittede: Flere indlagt med corona i løbet af weekenden

03/08/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Antallet af smittede og indlagte stiger.

Mest læste i dag

Mandag har Statens Serum Institut offentliggjort nye tal, der viser, hvordan det er gået med coronasmitten i løbet af weekenden. I denne omgang ser det ud til, at det kun er gået en vej - og det er desværre op ad. 

Det fortæller Statens Serum Institut, der har registreret 207 nye tilfælde i løbet af weekenden. Det er flere, end vi har set det seneste lange stykke tid. Dog skal det tages med i overvejelserne, at stigningen er højere mandag, da instituttet ikke længere ajourfører tallene hen over weekenden. 

Indlæggelserne stiger ligeledes

Det er ikke kun antallet af personer i Danmark, der er bekræftet smittet med coronavirus, der stiger. Det gør også antallet af indlæggelser på hospitaler og sygehuse på tværs af Danmark. Fredag var dette tal seks. Mandag fortæller Statens Serum Institut dog, at det er steget til 24, hvordan disse fordeler sig geografisk i landet vides ikke på nuværende tidspunkt. 

I løbet af den netop forgangne weekend er én person, der var smittet med coronavirus, afgået ved døden. 

 

Anbefalet til dig