47 flere siden i går: Coronasmittede indlægges på stribe på danske sygehuse

Sundhed
De danske hospitaler oplever en stigning i patienter, der er smittet med corona. Foto: Shutterstock
Endnu en gang hæves tallet for hvor mange coronasmittede, som er indlagt på sygehuse i Danmark.

Lige nu læser andre også

Helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser onsdag, at 129 personer nu er indlagt på danske sygehuse, fordi er smittet med coronavirus. Ud af disse befinder 24 sig på intensivafdelinger og 18 i respiratorer. 

Tallet er steget siden tirsdag eftermiddag, hvor 82 var indlagt samt 18 på intensivafdelinger.

Det er fortsat omkring København, at de fleste er indlagt. 64 er indlagt i Region Hovedstaden. Det står i stærk kontrast til Region Nordjylland, som er den del af landet, hvor færrest corona-patienter er indlagt. Her er ti indlagt, hvoraf en befinder sig på en intensivafdeling. 

Antal smittede vokser også

Tidligere onsdag stod det klart, at der nu er over 1000 smittede i Danmark. Helt præcis 1044 bekræftede tilfælde. Hvor mange der reelt er, vides ikke, da myndighederne arbejder med et mørketal, der er langt højere end de 1044. 

Fire smittede personer er indtil videre døde. Det er dog ikke givet, at virus var dødsårsagen, men de var smittede, da de afgik ved døden. 

Den hurtige smitte og de mange hospitalsindlæggelser har ført til en lang række drastiske tiltag, der ændrer danskernes hverdag. Forsamlingsforbud, lukkede frisører og mærker på gulvet, når man handler ind er blot nogle af dem. Ifølge myndighederne befinder vi os stadigvæk i første bølge af virusudbruddet. Sundhedsstyrelsen anslår, at 600.000 danskere vil blive smittet under denne bølge, der forventes at vare april ud. 

 

Anbefalet til dig