5 Ubehagelige fakta: Derfor skal du stoppe med at bide negle

Sundhed
Foto: Privat
Hvis ikke du stopper med at bide negle efter at have læst denne artikel - så kan intet stoppe dig.

Lige nu læser andre også

Din mor siger det til dig. Din kæreste siger det til dig. Din ven og alle andre hellige mennesker, der ikke selv bider negle, har sagt det til dig: Stop nu med at bide negle.

Hvis du bare ikke kan, så er der her nogle punkter, der måske får dig til at reflektere lidt over tingene og endda stoppe:

1) Det gør ondt
Hvorfor blive ved med at påføre sig selv skader så som blødende neglebånd, afkortede negle og flækkede negle?

2) Du bliver 'abnorm'

… Eller dine negle gør. Dermatologer har således forsket ganske seriøst i neglebidning (i dette studie bl.a. og i dette), og konkluderer, at du risikerer at få bøjede, flækkede, tvedelte eller på anden vis 'abnorme negle' resten af dit liv, hvis vanen fortsætter over mange år. Så stop.

3) Du æder dine egne døde hudceller
… og medfølgende rester fra… Hvad end du nu har rørt ved (indsæt selv: Toiletbesøg, gamle madpakke, de klamme håndtag i bussen/toget osv.).

Der er en øget risiko for at overføre sygdomme (alskens slags infektioner og i værste tilfælde vira som fx herpes) fra mund til fingre og fra neglene til ansigtet eller munden. Hænder er ikke det reneste sted på kroppen, og de hører derfor ikke hjemme på et af de mere sårbare steder på kroppen, når det kommer til smitte: Nemlig munden.

Tænk over dette: Hvornår ville du ellers slikke/tygge på din hånd? Nej vel?

4) Det skader dine tænder
Ifølge Aftonbladet fraråder tandlæger dig at bide negle, fordi det simpelthen giver dig en vane med at trykke/hive/kradse din tænder og dit tandkød. 

5) Du er konstant irriteret
Når du først har bidt, så kan du ikke lade være. Der er noget ’blodrus’ over det.

Men din vane bygger på et misforstået ønske om at neglene skal være glatte og ens. Hele tiden føler du derfor en irritation over, at den ene negl ikke er bidt lige så langt ned som den anden (tag det fra en, der bider negle). Hvis du vil stoppe irritationen i kroppen, så må du tage en kold tyrker i en uge til to.

I stedet bør du tage en kold tyrker ved fx at følge rådene fra disse forskere fra ”American Academy of Dermatology”, som de står skrevet på Science Daily:

  • - Klip neglene helt korte og bliv ved med det, indti din vane stopper.
  • - Gå med neglelak eller noget af det dertil egnede lak, der smager bittert og ækelt, og som kan tilføres neglene.
  • - Overvej at få jævnlige manicurer, så du undgår punkt 2 og 5.
  • - Byt vanen ud med noget andet. Hver gang, du har lyst til at bide negle, så hav en papirklips eller en stress-bold, som du kan pille ved i stedet.
  • - Find ud af, hvad der gør, at du bider negle. Måske kan du gøre noget ved årsagen?

Anbefalet til dig