Cirka 50 procent af alle kvinder får en urinvejsinfektion i løbet af livet, og mange døjer med lidelsen adskillige gange.
Speciallæge i urologi Frank Schmidt fra Aarhus Universitetshospital kalder det en folkelidelse.
Blærebetændelse kan opstå efter sex, hvilket sygdommens engelske tilnavn honeymoon disease illustrerer. Den hyppigste årsag til urinvejsinfektioner er dog dårlige væske- og vandladningsvaner, forklarer Frank Schmidt i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland.
"Hvis man drikker for lidt og tisser for sjældent, har man øget risiko for at få en urinvejsinfektion," fastslår speciallægen og tilføjer:
"Sørg for at drikke gerne et par liter i løbet af dagen. Det behøver ikke kun at være vand – kaffe, te, saft osv. tæller også med. Og gå på toilettet hver 3. eller maksimalt hver 4. time i de vågne timer."
Foto: Shutterstock.
Hos kvinder efter overgangsalderen spiller aldersforandringer i underlivet også ind:
"Risikoen for urinvejsinfektion stiger, fordi slimhinderne bliver tyndere, og nedsynkning af organerne i underlivet kan gøre det svært at tømme blæren ordentligt," forklarer Frank Schmidt.
Kan også ramme mænd
Selvom det i overvejende grad er kvinder, der døjer med urinvejsinfektioner, så rammer det også mænd. Omkring 10 procent af mændene oplever også at få lidelsen.
Det sker som regel i forbindelse med andre sygdomme hos yngre mænd, men med alderen kan prostata blive forstørret og gøre det vanskeligt at tømme blæren ordentligt.
"En fyldt blære er som en slikbutik for de sygdomsfremkaldende bakterier," siger speciallægen.
Derfor rammer det flest kvinder
Kvinder er mere udsatte end mænd, fordi der er kort afstand mellem endetarm, skede og urinrør. Det korte urinrør hos kvinder gør det samtidig lettere for bakterier at invadere urinvejene, som udover urinrøret omfatter blæren, urinlederne og nyrerne.
Foto: Shutterstock.
"Det er helt normalt, at der kommer bakterier ind i urinvejene. Hvis du får rigeligt med væske og lader vandet tilstrækkeligt, tisser du dem bare ud igen. Tisser du derimod for sjældent, kan bakterierne formere sig og udvikle en infektion. Og hvis din blære ikke bliver tømt ordentligt, er der til stadighed en lille sø, som bakterierne kan gemme sig i," forklarer Frank Schmidt.
Det skal behandles
Typiske symptomer på en urinvejsinfektion er hyppig og/eller sviende vandladning. Det er også almindeligt at opleve en kraftig tissetrang, men der kommer ikke så meget ud, når man forøger at tisse. Der kan også være blod i urinen.
Der skal en urinprøve hos lægen til for at konstatere, om man har blærebetændelse:
"Hvis du både har symptomer og bakterier i urinen, har du en urinvejsinfektion, som typisk vil blive behandlet med antibiotika, fortæller speciallægen.
"Du kan godt have bakterier i urinen uden at opleve symptomer, og så er der ikke tale om en urinvejsinfektion. Det er heller ikke tilfældet, hvis du har symptomerne uden at have bakterier i urinen," uddyber han.
Frank Schmidt forklarer, at man ikke bare behandler symptomer på blærebetændelse ’for en sikkerheds skyld’:
"Flittig brug af antibiotika kan gøre bakterier resistente over for behandling, og det vil vi gerne undgå."
Men har du både symptomer på urinvejsinfektion og bakterier i urinen, er det vigtigt at blive behandlet:
"En ubehandlet urinvejsinfektion kan udvikle sig til nyrebækkenbetændelse, som kan give feber og stærke smerter og kræve indlæggelse. I visse tilfælde kan infektionen gå over i blodbanen og give blodforgiftning med risiko for død," siger speciallægen.
Læs også
