En lille snes 2. semesters civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet trodsede tirsdag den 11. februar blæst og vinterkulde, da de for første gang begav sig ud i Riis Skov på jagt efter det, der kan få kolossal betydning for hele verdens befolkning: Ny antibiotika.
Sammen med tusindvis af andre er de studerende en del af det verdensomspændende initiativ, Tiny Earth, hvor forskere, undervisere og studerende fra hele verden er samlet om netop at finde nye antibiotikaproducerende bakteriekolonier.
Det er første gang, danskere deltager i projektet, forklarer Thomas Tørring, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, som håber på, at trenden vil brede sig:
”Stort set alle de klasser af antibiotika, vi har i dag, var nogle man fandt for 50 år siden eller mere. Det er sjældent, man finder ny antibiotika i dag. Det sker måske hvert 10-15. år. Det er et problem, for vi har desperat brug for ny antibiotika,” siger han.
Allerede i dag dør over 25.000 europæere årligt som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Og Verdenssundhedsorganisationen WHO forventer, at den stigende antibiotika-resistens vil betyde, at lige så mange, som der dør af kræft, vil dø som følge af resistente bakterier i 2050.
”Overordnet set går hele projektet ud på at få engageret unge mennesker til at lære om krisen, vi står over for, og samtidig selv deltage i jagten. Det er via crowdsourcing som dette projekt Tiny Earth, at vi kan løse problemet, da der ikke er penge i at finde ny antibiotika,” fortæller Frederikke Dybdahl Andersen, som er videnskabelig assistent i Thomas Tørrings forskningsgruppe.
Antibiotika er et molekyle, som virker enten hæmmende eller dræbende på mikroorganismer. Det bedst kendte antibiotika er penicillin, som blev opdaget ved et tilfælde af bakteriologen Alexander Fleming tilbage i 1928 på St. Mary’s Hospital i London.
Fundet fremkaldte et veritabelt kapløb om at finde nye typer antibiotika, som kunne hjælpe menneskeheden mod diverse sygdomme. En guldfeber, som kulminerede i ”guldalderen” for antibiotika, perioden 1950’erne til 1970’erne.
Sådan er det dog slet ikke mere.
Mange af de store medicinalvirksomheder har trukket sig helt ud af kampen om at finde ny antibiotika, da det simpelthen er for svært, og fordi det økonomiske incitament ikke er særligt stort. Prisstrukturen for antibiotika gør, at selvom man kom med et helt nyt antibiotikum, der kunne slå alle sygdomme ned, ville der gå alt for lang tid, før produktet ville blive første valg.
Ny antibiotika er således enormt nødvendigt for vores samfund i fremtiden, men nogen guldgrube er det ikke.
”Derfor er det vigtigt, at vi får elever og studerende til at være med til det her over hele verden. Ud over at der er rigtig meget læring i det, kan det faktisk være, at man kan være med til at finde noget helt nyt, der vil have kolossal betydning for millioner af mennesker verden over,” siger Frederikke Dybdahl Andersen.
