Alvorlig virus spredes: Første tilfælde registreret uden for Kina

Af: Alberte B. C.

|

06/01/2025

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Alvorlig virus truer flere lande

Lige nu læser andre også

Et nyt virusudbrud har sendt chokbølger gennem Kina og nu også til Indien, hvor de første tilfælde af humant metapneumovirus (HMPV) er registreret.

Situationen vækker bekymring blandt sundhedseksperter, da virusset kan føre til alvorlige åndedrætsproblemer, især hos udsatte grupper som små børn, ældre og personer med svækket immunforsvar.

Sådan skriver B.T.

I Indien er to spædbørn – kun tre og otte måneder gamle – blevet bekræftet smittet i byen Bengaluru.

Ifølge det indiske medie NDTV har sundhedsmyndighederne opfordret til forsigtighed, selvom antallet af smittetilfælde fortsat er lavt.

I Kina kæmper hospitalerne med et massivt pres.

Overfyldte venteværelser og patienter iført masker dominerer billederne på sociale medier. Ikke desto mindre forsøger den kinesiske regering at berolige både borgere og besøgende.

“Det er sikkert at rejse til Kina,” udtalte Mao Ning, talsperson for Kinas udenrigsministerium, og tilføjede, at luftvejsinfektioner som HMPV ofte ses hyppigere i vintermånederne.

HMPV blev første gang opdaget i 2001 og har siden været en kendt årsag til forkølelseslignende symptomer, men der findes endnu ingen vaccine mod virusset.

Det smitter primært via nys, host og tæt kontakt.

Frygten for en gentagelse af coronapandemien spøger i baggrunden, især fordi WHO tidligere i december 2024 meldte, at coronapandemien havde ført til over syv millioner dødsfald.

Sundhedsmyndigheder verden over overvåger nu udviklingen nøje for at undgå en lignende global sundhedskrise.

Anbefalet til dig