Apotekerne råber op: Der er ikke mere af denne uundværlige medicin

Af: Alberte B. C.

|

07/04/2025

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Livsvigtig medicin er løbet tør.

Lige nu læser andre også

Hvis du eller en af dine nærmeste er afhængig af hjertemedicin, er der grund til bekymring.

Lige nu er Danmark ramt af en alvorlig mangel på de livsnødvendige lægemidler Cordan og Cordarone - to præparater, som bruges til behandling af hjerterytmeforstyrrelser.

Flere apoteker melder om tomme hylder, og situationen er så kritisk, at patienter står uden brugbare alternativer.

Det bekræfter Lægemiddelstyrelsen over for Fyens Stiftstidende.

Normalt kan man udpege andre præparater med tilsvarende effekt, men i dette tilfælde findes der ganske enkelt ikke noget, der kan erstatte amiodaron.

Ifølge styrelsens egen opgørelse skyldes manglen en kraftig stigning i efterspørgslen, men der gives endnu ingen nærmere forklaring på, hvorfor forsyningskæden er brudt sammen i så alvorlig grad.

Situationen har nu tvunget myndighederne til at rette blikket mod udlandet.

Som en midlertidig løsning er der hentet mindre partier af Cordarone hjem fra Norge.

Lægemiddelstyrelsen udtaler:

"Den ene har haft mulighed for at levere norske pakninger af Cordarone-tabletter i begge styrker til at dække for manglen, indtil de danske pakninger kan leveres igen fra ultimo april."

Men selvom nogle apoteker har modtaget disse norske nødforsyninger, er mængderne begrænsede og langt fra dækkende.

Prognosen er dyster: Først sidst i april forventes Cordarone at være tilbage i normale mængder.

Og for Cordan ser det endnu værre ud - her kan manglen vare helt frem til slutningen af juli.

Anbefalet til dig