Andelen af danskere, som udvikler allergi for konserveringsmidlet MI, er faldet markant, siden EU i 2015 indførte strammere regler for brugen af stoffet i kosmetiske produkter.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.
Markant færre personer i EU, herunder Danmark, rammes i dag af allergi overfor konserveringsmidlet MI (Methylisothiazolinone), som tidligere har været anvendt i vid udstrækning som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter. Faktisk er der tale om en halvering siden 2015.
Det viser en ny, stor europæisk undersøgelse, som Videncenter for Allergi har bidraget til. Undersøgelsen er blandt andet finansieret via den politiske aftale om Kemiindsats 2022-25.
Undersøgelsen viser, at andelen af europæere, herunder danskere, der fik allergi for MI, i perioden 2015-22 er halveret. I USA er antallet af registrerede tilfælde af MI-allergi derimod steget de seneste år. Undersøgelsen peger på, at det blandt andet kan skyldes USA’s mindre restriktive tilgang til regulering af kosmetiske produkter. Det anslås, at op mod 1.000 danskere, herunder børn og spædbørn, årligt blev ramt af svær MI-allergi. Allergi overfor MI kan bl.a. vise sig ved eksem, dvs. rødme og hævelse af huden evt. med små blærer.
På baggrund af et omfattende videnskabeligt arbejde og vedvarende politisk pres fra blandt andet dansk side indførte EU i 2015 et forbud mod brugen af MI i kosmetiske produkter, som ikke skal afvaskes. Det gælder eksempelvis cremer og vådservietter. I 2018 sænkede EU derudover markant grænsen for mængden af MI i produkter, som er beregnet til at blive vasket af huden såsom sæber og shampoo.
Tidligere beregninger fra Cowi viser, at de økonomiske gevinster ved regulering af allergifremkaldende stoffer tyder på, at forbuddet mod MI i kosmetiske produkter kan have sparet de europæiske samfund for op mod 40 milliarder euro. Det skyldes færre omkostninger forbundet med blandt andet tabt arbejdsevne, udgifter til behandling og lavere livskvalitet.
Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Vi skal begrænse den kemi i vores dagligdagsprodukter, som kan give en livslang allergi og forringe livskvaliteten. For vi skal ikke være nervøse for vores helbred, når vi vasker hænder, bruger hudcreme eller går i bad. De her resultater viser, at det betyder noget, når vi forbyder og sætter lave grænseværdier. Når færre danskere får allergi, betyder det både, at den enkelte får et bedre liv, og det er selvfølgelig det vigtigste, men også at vi som samfund kan fokusere vores ressourcer på fx at behandle andre sygdomme.”
Professor Jeanne Duus Johansen, Videncenter for Allergi, siger:
”MI har været årsag til en helt usædvanlig epidemi af allergi, som har ramt mange og givet anledning til usædvanligt udbredte og svære allergiske symptomer. Det er derfor et stort fremskridt, at MI er blevet begrænset i de mest kritiske produkter. Vores undersøgelse viser værdien af forebyggelse baseret på forskning og overvågning af allergiforekomsten, så nye årsager til allergi kan opfanges og gøre tidlig indgriben mulig.”
Fakta:
MI blev tilladt i kosmetiske produkter i 2005. Herefter blev stoffet et populært konserveringsmiddel.
Frem til 2015 opstod tiltagende mange, nye tilfælde af svær allergi og eksem i EU efter massiv udsættelse for MI.
MI fandtes blandt andet i en række kosmetiske produkter, vådservietter, maling og legetøj.
Den omfattende eksponering førte til, at op mod 1.000 danskere, herunder børn og spædbørn, årligt blev ramt af svær MI-allergi og eksemsygdom. Det førte blandt andet til tabt arbejdsevne, nedsat livskvalitet og dårlig trivsel.
